ARIA

Hvad det er

ARIA er et sæt attributter fra W3C, som fortæller hjælpeteknologi,
hvad et element på en webside er, hvad det hedder, og hvilken
tilstand det er i, der hvor HTML alene siger for lidt. Forkortelsen
står for Accessible Rich Internet Applications. Specifikationens
fulde navn er WAI-ARIA, efter W3C's Web Accessibility Initiative, og
den gældende anbefaling er version 1.2.

Attributten `role` angiver, hvilken slags ting elementet er: en
widget som `button` eller `tab`, en strukturdel som `list`, en af de
otte landmærkeroller som `navigation` eller `main`, eller en
live-region som `status`, hvis ændringer skærmlæseren læser op af
sig selv. De øvrige `aria-*`-attributter er enten egenskaber, for
eksempel `aria-labelledby`, eller tilstande, for eksempel
`aria-expanded`, som skifter undervejs, mens brugeren arbejder.
Browseren oversætter det hele til styresystemets
tilgængeligheds-API, og det er dér, en skærmlæser eller et program
til stemmestyring henter sine oplysninger.

ARIA ændrer kun, hvad der bliver sagt. En `div` med `role="button"`
bliver annonceret som knap, men Tab springer den over, og Enter og
mellemrum gør intet, før en `tabindex` og et script har sørget for
begge dele. Derfor lyder den første regel for brug af ARIA i W3C's
vejledning Using ARIA sådan: Findes der et indbygget HTML-element
eller en attribut med den semantik og den adfærd, du har brug for,
så brug det frem for at give et andet element ny betydning og lægge
ARIA på.

```html
<!-- annonceres som knap, opfører sig som en div -->
<div role="button">Send</div>

<!-- annonceres, får fokus og betjenes som knap -->
<button type="button">Send</button>
```

Den anden halvdel er det tilgængelige navn, altså de ord,
skærmlæseren siger om en kontrol. Accessible Name and Description
Computation 1.2 fastlægger rækkefølgen: først `aria-labelledby`, så
`aria-label`, så værtssprogets egen etiket (et `label`-element, en
`alt`-tekst, en `title` i SVG), dernæst elementets tekstindhold for
de roller, der henter navnet derfra, og til sidst attributten
`title`. Et `aria-label` på en knap erstatter altså de synlige ord i
stedet for at supplere dem.

Hvorfor det betyder noget

Det valg, ARIA stiller et team over for, er at bygge selv eller
bruge det, der findes. Succeskriterium 4.1.2 i WCAG 2.2, Name, Role,
Value, kræver, at hver komponent i brugerfladen giver software
adgang til sit navn og sin rolle, lader software sætte de tilstande
og værdier, brugeren selv kan ændre, og giver besked, når de
skifter. En indbygget `button`, `select` eller `details` opfylder
det fra starten. En hjemmelavet fanebjælke, kombinationsboks eller
træstruktur opfylder det kun gennem ARIA og det script, der holder
attributterne i takt med virkeligheden.

En hjemmelavet widget er derfor en løbende udgift:
tastaturhåndtering, fokusstyring, tilstande, der følger hver
handling, og test i mere end én skærmlæser ved hvert redesign.
Vurder et komponentbibliotek på, hvilket mønster fra W3C's ARIA
Authoring Practices Guide hver widget følger, og på, om mønstrets
tastaturadfærd holder, når musen er lagt væk.

Det juridiske pres rammer nu også private virksomheder.
Webtilgængelighedsdirektivet, (EU)

2016/2102, dækker offentlige organers websteder og apps.
Tilgængelighedsdirektivet, direktiv (EU)

2019/882, som de fleste kender som European Accessibility Act,
gælder fra 28. juni 2025 for en række forbrugerprodukter og
i-tjenester, blandt andet e-handel og bankydelser til forbrugere,		engineer.company	70
mens mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget. Begge
læner sig op ad den harmoniserede standard EN 301 549, hvis krav til
web er WCAG på niveau AA. Name, Role, Value ligger på niveau A, så
en kontrol, hvis navn eller rolle aldrig når frem til skærmlæseren,
dumper på det laveste niveau, en revision tjekker.

Sådan ser det ud i praksis

Skabelonerne bag dette site bruger ARIA sparsomt. Topbjælken på alle
undersider er en `div` med `role="banner"` frem for det sædvanlige
`header`-element. Kommentaren i skabelonen giver grunden: Stilarket
gør et bart `header` til forsidens hero i fuld højde, så elementet
ville slæbe den geometri med ind på hver underside, mens rollen
giver landmærket og intet andet. Det er rollen, der placerer
bomærket, linket til forsiden, inden for et landmærke. Netop det
snævre tilfælde giver den første regel plads til. Menuen går den
modsatte vej: Den er et par af `details` og `summary` og overlader
åben eller lukket, knapsemantikken og `aria-expanded` til browseren.
Menuens `nav` og sidefodens `nav` har hver sin `aria-label`, fordi
to navigationslandmærker med samme navn bryder regelmotorens krav om
entydighed, og sitets tilgængelighedstjek kræver nul fund. Den
bevarede implementering af porteføljefilteret bruger en region med
`role="status"`, som er beregnet til at forholde sig tavs, indtil
læseren skriver. Filteret er for tiden deaktiveret med
`searchEnabled = false`; det viser den bevarede implementering, ikke
en interaktion, der er tilgængelig på de offentliggjorte sider.

Gennemgangen af, hvordan sitet blev løftet til WCAG 2.2 niveau AA,
leverer den anden halvdel af historien om topbjælken: Da
regelmotorens best practice-regler blev slået til, gav en af dem
fejl med det samme, fordi bomærket på hver eneste underside stod
helt uden for landmærkestrukturen. Samme side regner manglende test
med rigtig hjælpeteknologi blandt de begrænsninger, den selv
offentliggør.

Beretningen om elleve fejl, som browseren kaldte sunde, viser, hvor
lidt opmærkningen kan stå inde for. Alle elleve opstod i den måde,
siden blev tegnet på skærmen, og ikke i det, opmærkningen erklærede,
og opmærkningen er det eneste, ARIA rører ved. Otte links i
sidefoden kunne stadig nås med Tab, efter at en stilregel havde
slået interaktion med pegeredskab fra og ellers intet ændret: samme
mønster som `aria-hidden` på et element, der kan få fokus, hvor
skærmlæseren mister elementet, mens tastaturet beholder det. Desuden
var kun 70 af motorens 105 regler slået til, og den regel, som
skulle fange det manglende landmærke, var blandt de fravalgte.

Den sidste side viser samme problem på en platform, hvor ARIA ikke
indgår. Alle sytten ikoner i brugerfladen fik navne til skærmlæsere
handler om et SwiftUI-program uden HTML og uden en eneste
`aria-`-attribut. Tilgængelighedsetiketten dér er SwiftUI's egen,
den indbyggede pendant til `aria-label` og ikke en udgave af den.
Knapper tegnet med systemsymboler blev læst op med symbolets interne
navn, så send-knappen blev annonceret som »arrow up circle, button«,
og sytten rene ikonkontroller beskrev deres tegning i stedet for
deres funktion. Hver fik en etiket, der nævner handlingen og følger
tilstanden, hvor det betyder noget, og en linter afviser nu en
ikonkontrol, der mangler en etiket inden for otte linjer fra det
sted, hvor den oprettes, så en attende kontrol kun kommer ind med
etiket. Siden siger selv, hvor grænsen går, og den gælder også for
`aria-label`: Tjekket bekræfter, at en etiket står tæt på, mens kun
et menneske, der lytter, kan afgøre, om det er den rigtige.

Hvor det går galt

En rolle lover en widget, som tastaturet aldrig når. En `div` får
`role="button"` og en klikhandler. Skærmlæseren siger »knap«, men
Tab hopper forbi, og Enter gør intet. Den tredje regel for brug af
ARIA kræver, at alle interaktive ARIA-kontroller kan betjenes med
tastaturet. Brug det indbyggede element, eller byg hele
tastaturmodellen fra APG-mønstret, og test med musen trukket ud.

Fokus lander på noget, skærmlæseren regner for fraværende.
`aria-hidden="true"` sidder på et element, der kan få fokus, eller
på et af dets overordnede elementer, for eksempel en skuffemenu uden
for skærmen. Tab flytter stadig derhen, og brugeren hører stilhed.
Den fjerde regel for brug af ARIA udelukker netop det. Tag skjult
indhold ud af tab-rækkefølgen med `hidden`, `display: none` eller
`inert`, og gem `aria-hidden` til pynt, der aldrig får fokus.

Et navn havner, hvor elementet ikke tager imod et. Et `aria-label`
på en `div`, `span` eller `p` er ment som en forklaring, men
WAI-ARIA 1.2 forbyder at navngive rollerne `generic` og `paragraph`,
og skærmlæsere ignorerer navnet eller læser det uensartet op. På en
kontrol erstatter etiketten de synlige ord, og når de to er
forskellige, rammer en bruger af stemmestyring ved siden af ved at
sige de ord, der står på skærmen. Giv kun navne til elementer, der
kan bære et, og lad ethvert `aria-label` begynde med de synlige ord,
som WCAG 2.5.3, Label in Name, beder om.

To roller modsiger hinanden. En eksplicit rolle erstatter elementets
egen. Et link med `role="button"` annonceres som knap, men ruller
siden ved tryk på mellemrum; `role="tab"` på en `h2` fjerner den fra
listen over overskrifter; `role="navigation"` på en `ul` tager
listen og antallet af punkter med sig. Den anden regel for brug af
ARIA er kun at ændre indbygget semantik, når det er nødvendigt, og
ARIA in HTML opregner, hvilke roller hvert element må få.

En live-region snakker i ét væk. `aria-live="assertive"` eller
`role="alert"` sidder på et antal resultater eller en nedtælling,
der skifter for hvert tastetryk eller hvert sekund, og skærmlæseren
afbryder brugeren for hver ny værdi. Brug `polite`, som
`role="status"` giver af sig selv, meld først, når indtastningen er
faldet til ro, og hold regionen stille, når siden indlæses.

Læs mere

  * WAI-ARIA 1.2 — alle roller, tilstande og egenskaber, hvilke
attributter hver rolle understøtter, og hvilke roller der ikke må
have et navn.

  * ARIA in HTML — de roller og attributter, hvert HTML-element må
have, og hvilke af dem der er overflødige.

  * Using ARIA — W3C's praktiske vejledning med reglerne for brug af
ARIA og et eksempel på hver.

  * Accessible Name and Description Computation 1.2 — algoritmen,
der afgør, hvad en skærmlæser siger, at en kontrol hedder.

  * Understanding Name, Role, Value — hvad succeskriterium 4.1.2 i
WCAG 2.2 kræver af hver komponent, med teknikker og typiske fejl.

  * ARIA Authoring Practices Guide — opmærkning og tastaturadfærd
for hvert almindeligt widgetmønster, med eksempler, der virker.

hDenne side på nettet	URL:https://engineer.company/da/glossary/aria/	engineer.company	70
