{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/","content_markdown":"# Bicep\n\n## Hvad det er\n\nBicep er et sprog fra Microsoft til at skrive Azure-infrastruktur ned som tekst:\nhvilke ressourcer der findes, hvad de hedder, hvordan hver enkelt er sat op, og\nhvordan de hænger sammen. En Bicep-fil indeholder ingen trin. Den beskriver\nslutresultatet, og Azure Resource Manager, det lag, som forespørgsler om administration af\nAzure-ressourcer passerer igennem, regner selv ud, hvad der skal\noprettes, ændres eller lades i fred for at nå dertil. Den, der spørger »hvad er\nBicep?«, vil som regel vide, om det kan afløse at klikke sig gennem\nAzure-portalen. Det kan det, og det er det meste af værdien.\n\nUnder overfladen er Bicep en venligere måde at skrive noget, Azure allerede\nforstod. Resource Manager har længe taget imod skabeloner skrevet i JSON, som er\nfuldstændige, men svære at læse og endnu sværere at reviewe. Under en udrulning\noversætter Bicep-kommandolinjeværktøjet en `.bicep`-fil til sådan en\nJSON-skabelon, og Resource Manager udruller den præcis, som var den skrevet i\nhånden. Ifølge Microsoft understøtter Bicep alle ressourcetyper og\nAPI-versioner, så snart en ressourceudbyder indfører dem, previews medregnet, så\nen ny tjeneste kan tages i brug uden at vente på, at nogen opdaterer et plugin.\nEksisterende JSON-skabeloner kan dekompileres til Bicep, og det gør flytningen\naf et ældre setup til et mekanisk stykke arbejde frem for en omskrivning.\n\nEn lille fil viser formen. Først parametre, så ressourcer, hver med et symbolsk\nnavn, som resten af filen kan henvise til:\n\n```text\nparam env string\nparam location string = resourceGroup().location\n\nresource store 'Microsoft.Storage/storageAccounts@2023-05-01' = {\n  name: 'st${env}${uniqueString(resourceGroup().id)}'\n  location: location\n  sku: {\n    name: 'Standard_LRS'\n  }\n  kind: 'StorageV2'\n}\n```\n\nNår en anden ressource nævner `store.id`, udleder Bicep, at den skal vente på\nlagerkontoen, så ingen skriver rækkefølgen i hånden, og Resource Manager\nudruller alt, der ikke afhænger af noget andet, parallelt. En fil kan kalde en\nanden fil som modul, så et team kan beskrive »en database med dens\nnetværksregler« én gang og genbruge den overalt. Værdier, der skifter fra miljø\ntil miljø, ligger i en separat `.bicepparam`-fil. Microsoft siger klart, at\nBicep er gratis, open source og ikke tænkt som et generelt programmeringssprog:\nder er løkker, betingelser og funktioner, men kun til at beskrive ressourcer\nmed.\n\nHvordan står Bicep i forhold til alternativerne? Over for ARM-JSON er det den\nsamme motor med en langt kortere kildetekst. Over for Terraform handler\nforskellen om rækkevidde og tilstand: Terraform dækker mange skyer og fører sin\negen tilstandsfil, mens Biceps arbejdsgang med Azure Resource Manager ikke fører nogen egen\ntilstandsfil, fordi Azure gemmer udrulningens tilstand. Biceps [udvidelser](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/bicep-extension)\nunderstøtter også ressourcer uden for Resource Manager, herunder Kubernetes og Microsoft Graph. Over for Pulumi, der\nbeskriver infrastruktur i almindelige programmeringssprog som TypeScript eller\nGo, bytter Bicep fleksibilitet for et mindre sprog, der er hurtigt at læse i et\nreview.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nInfrastruktur bygget i hånden har ingen historik. En indstilling ændret i\nportalen efterlader ingen begrundelse, ingen ser den igennem, før den sker, og\nat genopbygge miljøet efter en dårlig dag afhænger af, at nogen husker hvert\neneste klik. Når infrastrukturen er et sæt filer i repositoriet, får den det,\napplikationskoden allerede har: en pull request, en reviewer, en historik og en\nvej tilbage.\n\nDen anden gevinst er ensartethed. Udvikling, staging og produktion bygget fra de\nsamme filer med forskellige parametre adskiller sig kun dér, hvor parametrene\nsiger det. Bicep-filer er idempotente, hvilket ifølge Microsoft betyder, at den\nsamme fil udrullet mange gange giver de samme ressourcetyper i den samme\ntilstand. En udrulning kan derfor trygt gentages, og et nyt miljø er den samme\nkommando rettet mod en ny ressourcegruppe.\n\nDen tredje er overblik, før noget ændres. What-if-operationen sammenligner en\nfil med det, der kører, og lister hver ressource, den ville oprette, ændre eller\nslette, inden noget bliver rørt. Sammen med en pull request gør den\nforhåndsvisning »jeg tror kun, det ændrer firewallreglen« til noget, en reviewer\nkan efterprøve.\n\nOmkostningerne er værd at nævne. Hvilke ressourcer der understøttes, afhænger af udrulningsarbejdsgangen og dens\nudvidelser, så DNS hos en anden udbyder eller ressourcer i en ekstra cloud kan\nstadig kræve et særskilt værktøj. I arbejdsgangen med Resource Manager beskriver\nBicep Azure-ressourcer; pakker og filer inde i en virtuel maskine hører hjemme\ni konfigurationsstyring som Ansible. Og\nResource Managers standardadfærd ved sletning og genudrulning overrasker dem,\nder forventer, at et værktøj til ønsket tilstand fjerner det, filen ikke længere\nnævner. Det vender vi tilbage til nedenfor.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nFlere af Azure-projekterne på dette site hviler på Bicep, og tre af dem viser,\nhvad det gør for et team over tid.\n\nPå én platform er hele Azure-setuppet skrevet i Bicep.\n[Hvert miljø kommer ud af de samme skabeloner](/da/portfolio/provisioned-azure-infrastructure-as-code/):\napi'et og www som Azure Container Apps, en PostgreSQL Flexible Server, Redis til\ncaching, Front Door med en WAF-politik foran og netværket nedenunder (VNet, NSG,\nprivate DNS), med Log Analytics koblet på til diagnostik og images hentet fra\nprojektets Azure Container Registry. Fordi det hele er parametriseret, er et nyt\nmiljø eller en ændring af et eksisterende en pull request. Siden beskriver\nresultatet som miljøer, der blev reproducerbare og reviderbare, og afvigelser\nmellem dem, der holdt op med at være et mysterium, fordi koden er kilden til\nsandhed.\n\nDe samme skabeloner bærer releasevejen.\n[Releases bevæger sig fra udvikling til staging til produktion](/da/portfolio/owned-end-to-end-platform-deployments-to-azure/),\nog Bicep holder målinfrastrukturen ens fra det ene miljø til det næste, så et\nbuild aldrig promoveres ind i et lidt anderledes sted. Ved siden af skabelonerne\ner konfigurationen for hvert miljø adskilt fra secrets, så ét bygget artefakt\nkan passere alle trin uden at blive bygget om.\n\nOg Bicep rummer en del af genopretningsplanen.\n[Backup-retention er konfigureret i Bicep ved siden af den database, den beskytter](/da/portfolio/implemented-backups-and-disaster-recovery-as-code/),\nså gendannelse til et tidspunkt er en egenskab ved skabelonen frem for en\nindstilling, nogen engang klikkede. Miljøet omkring databasen er også kode, og\ndet tæller, for at gendanne data i et miljø, der skal genopbygges efter\nhukommelsen, er næppe genopretning. Siden navngiver derefter, hvad der står\nåbent: geo-redundans er slået fra, og målet for genopretningstid er foreslået\nfrem for målt. En skabelon viser, hvad der er konfigureret; kun en øvelse viser,\nhvor lang tid en gendannelse tager.\n\n## Hvor det går galt\n\nDet meste besvær med Bicep kommer af at forvente, at det opfører sig som et\nværktøj, der ejer alt i en ressourcegruppe. Som standard ejer det kun det, filen\nnævner, og kun på den måde, filen siger.\n\n**En indstilling ændret i portalen forsvinder ved næste udrulning.** Når en\nressource udrulles igen, anvendes alle dens egenskaber på ny, og enhver\negenskab, skabelonen udelader, nulstilles til standardværdien. Et hotfix lavet i\nhånden under en hændelse bliver rullet tilbage af den næste rutinemæssige\nrelease. Behandl filen som den fulde sluttilstand for hver ressource, skriv alle\nværdier, der afviger fra standarden, ind i den, og lav hasteændringer gennem en\npull request. Deny-indstillingerne i en deployment stack kan helt spærre for\nændringer uden om udrulningen.\n\n**En ressource, der er fjernet fra skabelonen, kører videre og koster stadig\npenge.** Standardtilstanden er inkrementel: ressourcer i ressourcegruppen, som\nfilen ikke nævner, får lov at blive. Slet en database fra koden, og den bliver i\nAzure. Microsofts svar er deployment stacks. En stack registrerer de ressourcer,\nden styrer, og dens indstilling `actionOnUnmanage` afgør, om en ressource, der\nforsvinder fra filen, bliver koblet fra eller slettet. Complete-tilstanden\nsletter også det, filen udelader, men Microsoft fraråder den og udfaser den\ngradvist.\n\n**What-if-forhåndsvisningen lister ændringer, ingen har lavet.** En egenskab,\nsom filen udelader, men som Azure udfylder med en standardværdi under\nudrulningen, kan blive vist som slettet, og Microsoft kalder det støj. En\negenskab sat ud fra funktionen `reference` vises som ændret hver gang, og\nværdier som `utcNow()` eller en sikker parameter findes kun under selve\nudrulningen, så what-if viser dem uevaluerede. Kør den på hver pull request, læs\nden som et udkast, og sæt de støjende egenskaber eksplicit, så de rigtige\nændringer træder frem:\n\n```sh\naz deployment group what-if \\\n  --resource-group rg-staging \\\n  --template-file main.bicep \\\n  --parameters staging.bicepparam\n```\n\n**En adgangskode dukker op i udrulningshistorikken.** En almindelig\nstrengparameter gemmes sammen med udrulningen, hvor alle med læseadgang til\nhistorikken kan se den. Markér hemmelige parametre med dekoratoren `@secure()`,\nsom holder værdien ude af historik og logs, og opbevar selve hemmeligheden i Key\nVault frem for i en parameterfil i repositoriet.\n\n## Læs mere\n\n- [What is Bicep?](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/overview)\n  — Microsofts egen oversigt: sproget, fordelene og det, det ikke forsøger at\n  være.\n- [Bicep modules](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/modules)\n  — sådan deles en udrulning op i filer, der kalder hinanden.\n- [Parameters in Bicep files](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/parameters)\n  — typer, dekoratorer, standardværdier, og hvad `@secure()` holder ude af\n  historikken.\n- [Deployment modes](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/templates/deployment-modes)\n  — inkrementel over for complete, og hvad hver af dem gør med ressourcer, filen\n  ikke nævner.\n- [Bicep deployment what-if operation](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/deploy-what-if)\n  — forhåndsvisning af en udrulning, ændringstyperne og de kendte kilder til\n  støj.\n- [Deployment stacks](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/bicep/deployment-stacks)\n  — ressourcer styret som én enhed, med sletning og deny-indstillinger.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/bicep/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad Bicep er, hvordan det står over for ARM-JSON og Terraform, hvordan ét sæt filer holder Azure-miljøer ens, og de fire fejl, der oftest rammer.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/","json":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er Bicep?","url":"https://engineer.company/da/glossary/bicep/","version":1}