{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/cache/","content_markdown":"# Cache\n\n## Hvad det er\n\nEn cache er et lager, der holder kopier af data tæt på dem, der læser dem, så en gentaget læsning\nbesvares fra kopien i stedet for fra det langsommere sted, hvor dataene egentlig bor. I flertal\nhedder det caches; ét gemt element er en cache-post, og dataene i den er en cachelagret kopi.\n\nEn cache er aldrig kilden til sandheden. Den fil, række eller det serversvar, den kopierer,\nforbliver autoritativ, og hver post kan smides væk og hentes igen. Det adskiller en cache fra en\nreplika, som replikering med vilje holder komplet og i takt, og fra en buffer, der holder data på\nvej, som måske kun findes i bufferen. Linux' page cache er begge dele: den gemmer læste fildata og\ntager imod skrivninger først som beskidte sider, til de når disken.\n\nCaches stables mellem brugere og data. Kernens page cache ligger under hver fil, et program læser.\nPostgreSQL holder sin egen pulje af sider, `shared_buffers`, oven på den. En browser gemmer\nHTTP-svar i en privat cache for én person; et CDN eller en reverse proxy holder en delt cache for\nmange. En sides script kan gemme svar i Cache Storage gennem en service worker, adskilt fra\nbrowserens HTTP-cache. Og en applikation kan gemme værdier, den har beregnet, i et\nnøgle-værdi-lager som Redis.\n\nOrdforrådet er det samme i hvert lag. En læsning, der finder sin post, er et hit; en, der ikke\ngør, er en miss og går videre til kilden. Andelen af læsninger, der rammer, er hitraten. Hver post\nfindes ved sin nøgle, som for en HTTP-cache mindst består af forespørgslens metode og URL. Et\nfuldt lager smider poster ud for at få plads, det hedder eviction, og lagerets eviction-politik\nvælger, hvad der ryger; least recently used, LRU, er den almindelige.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nEn cache er som regel den billigste fart, et system kan købe, uden ny hardware eller ny datamodel.\nRegningen kommer som hukommelse, som kopier på steder, der er svære at nå, og som kopier, der\nholder op med at være sande. Tre beslutninger om selve lageret afgør det meste.\n\nDen første er, hvor det sidder. Jo nærmere kopien er læseren, jo mere sparer den: en kopi i\nbrowseren springer både netværket og serveren over. Den er til gengæld længere fra ejeren. En\nRedis-instans kan tømmes med én kommando; en kopi på en besøgendes telefon bliver liggende under\nde regler, der blev sendt med den.\n\nDen anden er størrelsen, fordi hukommelse, der gives til en cache, tages fra noget andet.\nPostgreSQL's dokumentation angiver standardværdien for `shared_buffers` til typisk 128 MB. På en\ndedikeret server med 1 GB hukommelse eller mere foreslår den at begynde ved 25 %, og fordi\nPostgreSQL også læner sig op ad styresystemets cache, vil mere end 40 % ifølge dokumentationen\nnæppe virke bedre end en mindre mængde. To caches deler én maskine.\n\nDen tredje er, hvem der deler lageret. RFC 9111 skelner mellem en privat cache for én bruger og en\ndelt cache, der gemmer svar til genbrug for flere. Et personligt svar i et delt lager er den vej,\nén persons side finder frem til en anden, så en delt cache må ikke genbruge svaret på en\nforespørgsel med en `Authorization`-header, medmindre svaret udtrykkeligt tillader det.\n\nÉn regel følger af alle tre: en cache skal kunne tømmes uden tab. Mister man data ved at tømme\nden, er den blevet en database uden en databases garantier. Hvor længe en post er god nok at\nservere, og hvad der fjerner den før tid, hører til caching, praksissen; lagerets egen opgave er\nat holde kopier, finde dem ved nøgle og afgive plads, når den slipper op.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nKernens page cache er det nederste lag. En vært med 464 MB, hvor en forge og en webserver deler hukommelsen med den, har [en dead man's switch, der slår alarm ved at tie](/da/portfolio/built-dead-mans-switch-host-monitoring/): hvert femtende minut, med jitter, måler et script tilgængelig hukommelse og ledig disk og pinger kun en ekstern tjeneste, så længe begge ligger over deres tærskler. Tilgængelig er det rigtige mål, for på en sund Linux-maskine ligger den frie hukommelse tæt på nul, når kernen bruger ledig hukommelse som cache. Scriptet læste den rigtige kolonne, men seks variabelnavne omkring det sagde »free«. Den, der stolede på navnene og holdt dem op mod en tærskel på ti procent, ville se tolv megabyte fri på 464 MB, erklære tjekket for defekt og ændre ét tegn i det. Resultatet ville være en alarm, der konstant slår ud, og som nogen har gjort tavs inden for en uge. Navngivningen er siden rettet.\n\nOver kernen kan en applikation have sin egen cache foran databasen.\n[Noten om at optimere databasen, før man sharder den](/da/notes/optimise-before-you-shard/) sætter\nén foran en vare, der er ved at blive udsolgt. Når hver enhed er reserveret, kan databasen sige,\nhvornår den tidligste reservation udløber, ti minutter efter at den blev lavet, og noten cacher\n»fuldt reserveret« med præcis det udløbstidspunkt. Indtil da afviser cachen de besøgende, så\ndatabasen slipper for dem. En reservation, der frigives før tid, af et afvist kort eller en forladt\nkurv, sletter posten, så enheden straks er til salg igen. Cachen må sige nej; kun databasen sælger,\ngennem en betinget `UPDATE`. En forældet post kan i værste fald koste et salg i et par sekunder, men\naldrig sælge samme enhed to gange.\n\nYderst ligger den besøgendes egen enhed, hvor dette site ikke opretter noget scriptstyret lager.\nDets [side om cookies](/da/cookies/) siger, at det hverken bruger IndexedDB eller Cache Storage\nog ikke installerer en service worker. Browseren kan stadig gemme svar i sin almindelige HTTP-cache,\nsom er adskilt fra en offlinekopi, sitet selv administrerer.\n\n## Hvor det går galt\n\n**Efter en genstart tager kilden hver læsning på én gang.** En kold cache misser på alt, så en\ndeploy, en genstart af cachen eller en failover sender hele læsebelastningen mod databasen. Et\nsystem, der kun klarede sig, fordi de fleste læsninger var hits, kan vælte, før cachen er fyldt op\nigen. Dimensionér kilden til miss-vejen, varm cachen op, før den tager trafik, og lad trafikken\nkomme tilbage i trin. PostgreSQL's `pg_prewarm` gør det for buffercachen og kan registrere, hvad\nshared buffers indeholdt, og læse det ind igen efter en genstart.\n\n**Cachen vokser, til maskinen løber tør for hukommelse.** Redis sætter som standard ingen\nhukommelsesgrænse på 64-bit-systemer, så en instans, der bruges som cache, vokser med sit\nnøglerum, til styresystemet griber ind. Sæt en grænse og en politik sammen. Under `noeviction`\nsvarer en fuld instans med en fejl på kommandoer, der ville cache nye data, hvilket passer til et\nlager, der skal beholde alt, og overrasker et, der skal kunne glemme. Redis' dokumentation kalder\n`allkeys-lru` et godt standardvalg, når intet taler for en anden politik:\n\n```text\nmaxmemory 256mb\nmaxmemory-policy allkeys-lru\n```\n\n**En besøgende får en side på det forkerte sprog.** Nøglen udelader et input, som værdien afhænger\naf. En side gengivet på engelsk gemmes alene under sin URL, og den næste læser får engelsk, uanset\nhvad vedkommende bad om. Byg nøglen af alle input, der ændrer resultatet, for eksempel sprog,\nvaluta eller rolle. For HTTP-caches angiver svarheaderen `Vary` de forespørgselsheadere, der hører\nmed i nøglen, og RFC 9111 lader kun en cache genbruge et gemt svar, når de headere stemmer\noverens, eller efter at svaret er revalideret.\n\n**Den installerede app bliver ved med at køre gammel kode.** Poster i Cache Storage har ingen\nudløbstid af sig selv og overlever en opdatering af service worker-scriptet. Ændrede filer under\nsamme cachenavn serveres fortsat fra de gamle kopier, og en cache, der omdøbes ved hver udgivelse\nuden oprydning, efterlader én mere på enheden hver gang. Giv hver cache et versionsnummer i\nnavnet, som Service Workers-specifikationen anbefaler, og slet alle ældre, når den nye worker\ntager over.\n\n## Læs mere\n\n- [RFC 9111: HTTP Caching](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9111) — IETF-standarden for private\n  og delte HTTP-caches og deres nøgler, også de svar, en delt cache skal lade være med at genbruge.\n- [Linux kernel: memory management concepts](https://docs.kernel.org/admin-guide/mm/concepts.html)\n  — hvordan page cachen holder fildata i hukommelsen, og hvorfor dens sider tæller som\n  genvindelige.\n- [PostgreSQL: Resource Consumption](https://www.postgresql.org/docs/current/runtime-config-resource.html)\n  — `shared_buffers`, dens standardværdi og råd om størrelse.\n- [Service Workers](https://www.w3.org/TR/service-workers/) — W3C-specifikationen for Cache\n  Storage, og hvordan den adskiller sig fra browserens HTTP-cache.\n- [Redis: Key eviction](https://redis.io/docs/latest/develop/reference/eviction/) — `maxmemory`,\n  og hvad en fuld cache gør under hver eviction-politik.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/cache/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad en cache er, hvor caches sidder fra kernen til browseren, hvor meget hukommelse den skal have, og fire måder, et cachelager vildleder sin ejer på.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/cache/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/cache/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/cache/","json":"https://engineer.company/da/glossary/cache/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/cache/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/cache/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er en cache?","url":"https://engineer.company/da/glossary/cache/","version":1}