Core Web Vitals

Hvad det er

Googles dokumentation på web.dev udvælger tre målinger fra det
bredere Web Vitals-program og kalder dem centrale (core): Largest
Contentful Paint for indlæsning, Interaction to Next Paint for
respons og Cumulative Layout Shift for visuel stabilitet. Hver af
dem beskriver noget, en besøgende lægger mærke til, gælder for alle
sider og kan måles i felten, i de besøgendes egne browsere.

Largest Contentful Paint (LCP) er tiden fra navigationen begynder,
til det største synlige billede, tekstblok eller video i viewporten
er tegnet. Den er god ved 2,5 sekunder eller mindre og dårlig over 4
sekunder.

Interaction to Next Paint (INP) følger hvert klik, tryk og tastetryk
under et besøg og tager hele den ventetid, den besøgende oplever:
forsinkelsen, før hændelseshåndteringen går i gang, den tid,
håndteringen kører, og tiden, til næste billede er tegnet. Sidens
INP er den længste af dem, men for hver 50 interaktioner springes én
afviger over. Rulning, hover og zoom tæller ikke med. Den er god ved
200 millisekunder eller mindre og dårlig over 500. INP afløste First
Input Delay den 12. marts 2024 efter at være blevet indført som
eksperimentel måling i maj 2022; First Input Delay målte kun
forsinkelsen, før den første interaktions håndtering begyndte.

Cumulative Layout Shift (CLS) giver point for synlige elementer, der
flytter sig, uden at nogen har bedt om det. Hvert skift scorer den
andel af viewporten, de flyttede elementer dækker, ganget med, hvor
langt de flytter sig. Skift med under et sekunds mellemrum, højst
fem sekunder i alt, udgør et sessionsvindue, og CLS er summen af det
værste vindue. Skift inden for 500 millisekunder efter et tryk, klik
eller tastetryk tilgives; rulning og træk undskylder intet. Den er
god ved 0,1 eller mindre og dårlig over 0,25.

Dommen læses ved 75-percentilen af sidevisningerne, hver for sig for
mobil og desktop, og en side består kun, når alle tre er gode der.
En grænse for »god« blev kun godtaget, hvis mindst en tiendedel af
alle origins allerede nåede den.

Nedenunder ligger browsergrænseflader med egne specifikationer,
Largest Contentful Paint-, Layout Instability- og Event
Timing-API'erne, og få linjer viser råmaterialet til CLS på en
hvilken som helst side:

```js
new PerformanceObserver((list) => {
    for (const shift of list.getEntries()) {
        if (!shift.hadRecentInput) console.log(shift.value, shift.sources);
    }
}).observe({ type: "layout-shift", buffered: true });
```

Det logger de enkelte skift, ikke selve målingen; web.dev henviser
til biblioteket `web-vitals` for de tre, sådan som Googles værktøjer
rapporterer dem.

Begrebet forveksles let med Lighthouses performance-score, som
kommer fra én simuleret indlæsning i et laboratorium uden nogen
besøgende; vurderingen af Core Web Vitals beskriver rigtige besøg
ved 75-percentilen, og en side kan klare sig godt i den ene og
dårligt i den anden.

Hvorfor det betyder noget

Definitionerne siger intet om, hvor tallene kommer fra, og det er
netop den beslutning, et site skal træffe: styre efter proxymålinger
fra laboratoriet eller betale for feltdata.

Feltdata er det, grænserne er skrevet til. Chrome User Experience
Report indsamler anonymiserede målinger fra rigtige Chrome-brugere
og leverer dem til PageSpeed Insights og Search Consoles Core Web
Vitals-rapport, uden at sitet tilføjer noget, men først når en side
eller et origin har besøgende nok. Alternativet er et script i den
besøgendes browser, der sender hver måling til en server: en
beslutning om privatliv og en omkostning ved hver sidevisning.

Laboratoriedata koster ingen af delene. Lighthouse indlæser siden på
en simuleret enhed og et simuleret netværk, før en ændring går i
luften, og så tit man vil. Det, den måler, er et besøg, ingen har
aflagt. Den ser LCP og CLS under indlæsningen, men når ingen trykker
på noget, er der heller ingen INP; web.dev peger på Total Blocking
Time som den nærmeste laboratoriemåling og siger, at den ikke
erstatter INP.

Den holdbare deling er begge dele, holdt adskilt: laboratorietal som
budgetter, der fanger en forværring, og felttal, hvor de findes, som
den eneste dom over, hvad de besøgende får.

Sådan ser det ud i praksis

Et planlægningsnotat viser, at en Core Web Vitals-opgave blev
overvejet og fravalgt: Chrome UX Report kræver en API-nøgle og nok
trafik til at rapportere, og siderne holdes allerede til
størrelsesbudgetter i kvalitetsporten. Sitet indsamler ikke selv
vitals i browseren: kolofonen fortæller, at det ikke leverer
JavaScript til afvikling eller analysekode i browseren. Intet script
fra sitet kan forsinke et klik eller et tastetryk, men layout og
rendering kan stadig forsinke en interaktion. Samme side peger på
PageSpeed Insights, som viser målinger fra virkelige besøg, når en
side har nok af dem.

Sitet måler i stedet i laboratoriet. Dets Lighthouse-konfiguration
indlæser en fast liste sider tre gange hver under simuleret
mobildrosling og melder fejl, når en af de engelske eller danske
sider krydser en af disse grænser: LCP over

4.200 millisekunder, First Contentful Paint over 1.600, CLS over
0,02 og Total Blocking Time over 100, med lidt bredere grænser for
de to paint-målinger på de ukrainske sider. Det er budgetter, ikke
feltgrænserne, og de blev skrevet, efter at spredningen fra kørsel
til kørsel var målt til 299 millisekunder i værste fald og 80 i
bedste, fordi en grænse inden for den spredning består eller dumper
tilfældigt. Projektets noter tilskriver det meste af LCP'en
renderingsforsinkelse bag ét stylesheet, der blokerer renderingen.
Vægt, der ankommer før noget indhold, var allerede skåret ned:
stylesheet-bundtet vejede 87 KB med en base64-skrifttype indeni og
31 uden. Kørslerne tager minutter, så de sker efter behov, uden for
gaten.

CLS-budgettet, fem gange strengere end grænsen på 0,1, fangede en
sag, der er værd at gemme. En kategoriside dumpede med 0,107. Ejeren
åbnede den, så intet galt og sagde det. Lighthouse havde udpeget
parallakse-tandhjulene som synderen, og den første skriftlige
diagnose troede på det. En kontrolleret test med rigtig rulning på
musehjulet gav 0,2477, uanset om tandhjulene bevægede sig, mens
overskriften og det sidste afsnit flyttede sig nul pixel hele vejen.
Årsagen var footeren: den er fastgjort til viewporten og skifter
højde, når den folder sig ud, og målingen scorer den boks mod
viewporten, selv om et fastgjort element ikke kan skubbe til noget.
Budgettet blev, hvor det var; skal tallet nogensinde tystes, er
planen en undtagelse for netop den ene adresse.

Hvor det går galt

En laboratorierapport udelader INP, og siden antages at reagere
hurtigt. Lighthouse viser LCP, CLS og en lav Total Blocking Time, og
langsomme klik i produktion kommer som en overraskelse. En simuleret
indlæsning har ingen, der interagerer, og Total Blocking Time tæller
kun blokering af hovedtråden under den indlæsning. Læs den som en
advarselslampe, tag tid på rigtige interaktioner i browserens
ydelsesværktøjer, og bedøm INP ud fra feltdata, hvor de findes.

Det element, et værktøj udpeger, viser sig at være uskyldigt.
Rapporten navngiver en knude for et layoutskift, en ændring af
knuden rykker scoren med nul, og teksten på skærmen står stille.
Attributionen navngiver knuder, ikke årsager; skiftet kan stamme fra
et fastgjort overlay, der skifter højde, hvilket tæller som
bevægelse og ikke bliver tilgivet af rulning. Slå de mistænkte fra
én ad gangen, mål, om indholdet flytter sig, og animér størrelse med
`transform`, som web.dev anbefaler, fordi det ikke giver
layoutskift.

Indholdet hopper nedad, efterhånden som billeder og sene elementer
indlæses. Læserne mister deres plads, og CLS i felten stiger over
0,1. web.dev nævner de typiske årsager: billeder og video uden kendt
størrelse, webskrifttyper, der tegnes større eller mindre end
reserveskrifttypen, og widgets, der ændrer deres egen størrelse. Giv
hvert billede attributterne `width` og `height`, så browseren
reserverer pladsen, sådan som sitets billedpartials gør, og reservér
plads til alt, der indsættes senere.

Et pænt gennemsnit skjuler en vurdering, der dumper. Et dashboard
viser en gennemsnitlig LCP et godt stykke under 2,5 sekunder, men
siden vurderes til at trænge til forbedring. Vurderingen bruger
75-percentilen pr. enhedstype, og en langsom fjerdedel af
mobilbesøgene forsvinder i et gennemsnit, der også rummer hurtige
desktops. Rapportér og sæt mål på 75-percentilen, delt op efter
enhed.

Læs mere

  * Web Vitals — de tre målinger, deres grænser og de værktøjer, der
rapporterer dem.

  * Defining the Core Web Vitals metrics thresholds — hvorfor
75-percentilen, og hvordan hver grænse blev afprøvet.

  * Interaction to Next Paint — hvad der tæller som en interaktion,
og hvordan INP adskiller sig fra First Input Delay.

  * Largest Contentful Paint API — hvilke elementer der er
kandidater, og hvornår deres tid tages.

  * Layout Instability API — scoren for layoutskift, nylig input og
kilderne til hvert skift.

  * Event Timing API — hvordan ventetiden ved interaktioner gøres
tilgængelig for scripts.

hDenne side på nettet	URL:https://engineer.company/da/glossary/core-web-vitals/	engineer.company	70
