{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/docker/","content_markdown":"# Docker\n\n## Hvad det er\n\nDocker er et sæt værktøjer, der pakker et program sammen med dets biblioteker, sprogets runtime og\nde filer, det skal bruge, til ét samlet artefakt, et image, og derefter kører det image som en\nisoleret proces: en container. Opskriften er en Dockerfile. Når imaget først er bygget, starter\npræcis det samme image på udviklerens bærbare, på byggeserveren og i produktion. Det er hele idéen:\ndet, der blev testet, er det, der kører.\n\nOrdforrådet hviler på fire begreber. En Dockerfile er en tekstfil med instruktioner som `FROM`,\n`COPY` og `RUN`. Et image er en skrivebeskyttet skabelon bygget ud fra de instruktioner og gemt som\nen stak lag, ét pr. instruktion, så et nyt build efter en lille ændring kun laver de lag om, der\nfaktisk har ændret sig. En container er en kørende instans af et image med et tyndt skrivbart lag\novenpå. Et registry, for eksempel Docker Hub eller en cloududbyders eget, er stedet, hvor images\nskubbes op og hentes ned.\n\nBag kommandolinjen står en klient og en server. Kommandoen `docker` er klienten. Den sender\nforespørgsler over et REST-API, som regel gennem en Unix-socket, til dæmonen `dockerd`, der kører\nhele tiden og ejer images, containere, netværk og volumes. Selve containerens livsforløb overlader\ndæmonen til containerd, som i standardopsætningen bruger runc: det lille program, der beder\nLinux-kernen om namespaces og control groups og starter processen inde i dem. En container er altså\nen almindelig proces på værtens kerne med et begrænset udsyn over systemet og ikke en virtuel\nmaskine. Derfor kører Docker Desktop på macOS og Windows en lille virtuel Linux-maskine i baggrunden, så der\ner en Linux-kerne at dele.\n\nFormatet er vokset fra firmaet, der lavede det. I juni 2015 grundlagde Docker, CoreOS og andre Open\nContainer Initiative, og Docker overdrog sit imageformat og runc til projektet. De specifikationer,\nder kom ud af det, er grunden til, at et image bygget med Docker kører uændret under Podman,\ncontainerd eller en administreret cloudtjeneste.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nDet interessante spørgsmål handler sjældent om Docker i almindelighed. Det handler om, hvorvidt\nnetop denne opgave fortjener et image, eller om en almindelig tjeneste direkte på værten klarer det\nsamme med færre bevægelige dele.\n\nEt image tjener sig hjem, når programmet slæber et helt miljø efter sig. En Python- eller\nR-applikation, der kræver præcis én samling pakker, en ældre tjeneste låst til en gammel runtime, to\nprogrammer, der vil have hver sin version af det samme bibliotek: alt det er besværligt at genskabe\ni hånden og ligetil at genskabe fra et image. En tilbagerulning består i at starte det forrige\nimage, og en ny udvikler kører én kommando i stedet for at følge en side med opsætningsnoter. Docker\nover for en virtuel maskine er den samme afvejning set fra den anden side. Containere starter på et\nøjeblik og deler én kerne, så der er plads til mange flere af dem på den samme vært, mod en svagere\nisolation.\n\nPrisen er rigtig infrastruktur. Som standard kører dæmonen som root og styrer netværket; Docker understøtter også rootless-tilstand. Der skal drives eller betales for et registry. Basisimages samler sikkerhedsrettelser op og skal bygges igen for at få dem med, og lagringen følger andre regler end værtens filsystem. Et statisk\nbinært program uden afhængigheder får næsten intet ud af alt dette, og en systemd-unit med sandkasse\nkører det lige så godt.\n\nForskellen mellem Docker og Podman hører også hjemme her. De kører de samme images og forstår de\nfleste af de samme kommandoer, men Docker bruger en dæmon, som er privilegeret som standard, mens Podman starter containerne direkte som børn af kommandoen eller af systemd. På en bærbar betyder det ikke\nret meget. På en server, hvor nogen allerede har gennemtænkt firewall og procesovervågning, kan det\nafgøre sagen.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nDocker går igen i arbejdet på dette site, og et af projekterne handler om et bevidst fravalg.\n\nFra 2022 til 2024 kørte tyve containeriserede applikationer fordelt på Google Cloud og AWS,\nheriblandt analyseapplikationer skrevet i R, hvor den svære del netop er at ramme den rigtige\npakkesamling hver gang.\n[De tyve blev udrullet og vedligeholdt med ensartet konfiguration og overvågning](/da/portfolio/ran-20-docker-apps-on-google-cloud-and-aws/),\nog det holdt dem stabile og reproducerbare og gjorde fejlsøgningen hurtigere på tværs af de to\nskyer.\n\nHundrede Docker-applikationer på Ubuntu-værter bag en blanding af Apache og Nginx skulle hver have\net gyldigt TLS-certifikat.\n[Et ACME-baseret workflow udstedte, fornyede og udrullede certifikaterne automatisk](/da/portfolio/automated-ssl-tls-certs-for-100-docker-apps/),\nså alle hundrede beholdt gyldige certifikater, og det manuelle certifikatarbejde forsvandt.\n\nDet tredje eksempel går den modsatte vej. På en vært, hvis firewallregler kommer fra en\nhærdningsrolle,\n[blev containerplanet bygget på Podman og Quadlet i stedet for Docker](/da/portfolio/ran-containers-on-podman-and-quadlet/),\nfordi Dockers standardnetværk omskriver kernens pakkefilterregler og publicerer containerporte over\nfirewallens egne regler. Begrundelsen står skrevet ved beslutningen, så den næste, der rører værten,\nkan se, at standardvalget blev vejet og ikke glemt.\n\n## Hvor det går galt\n\nDen første container er nem at få op. Besværet kommer senere og tager som regel en af disse fire\nformer.\n\n**En port, som firewallen spærrer, svarer fra internettet.** Som standard binder en publiceret port\ntil alle værtens adresser, og de pakkefilterregler, Docker skriver, sender trafikken videre til\ncontaineren, før et værktøj som ufw overhovedet ser den. Firewallen viser porten som lukket, mens\nden står åben. Skal kun en lokal reverse proxy nå containeren, så publicér porten på\nloopback-adressen:\n\n```sh\n# kan nås udefra, uanset hvad ufw viser\ndocker run -d -p 8080:80 nginx:1.27\n\n# kan kun nås fra værten selv\ndocker run -d -p 127.0.0.1:8080:80 nginx:1.27\n```\n\n**Data forsvinder sammen med containeren.** Alt, hvad der skrives til containerens eget skrivbare\nlag, slettes, når containeren fjernes, og det er præcis, hvad en opgradering gør. Databaser,\nuploadede filer og alt andet, der skal overleve, hører hjemme på en navngiven volume eller en bind\nmount, og den volume skal så have sin egen backup.\n\n**Et nyt build giver noget andet end i sidste uge.** Et tag som `python:3` eller `latest` er en\npegepind, der flytter sig, så den samme Dockerfile kan bygge et andet image en anden dag. Lås\nbasisimages til en bestemt version, eller til et digest, når buildet skal kunne gentages præcist, og\nbyg bevidst igen, når basisimaget får sikkerhedsrettelser.\n\n**Adgangsoplysninger bliver sendt ud med imaget.** Build-argumenter og miljøvariabler bliver liggende i\ndet færdige image, og en fil, der kopieres ind i ét lag, bliver i det lag, selv om en senere\ninstruktion sletter den. Alle, der kan hente imaget, kan læse den. Giv i stedet hemmeligheder til\nbuildet gennem en secret mount, som kun gør dem synlige for et enkelt `RUN`-trin og aldrig skriver\ndem ind i et lag.\n\n## Læs mere\n\n- [Docker Docs](https://docs.docker.com/) — de officielle manualer, vejledninger og opslag for\n  motoren, kommandolinjen og Compose.\n- [Docker overview](https://docs.docker.com/get-started/docker-overview/) — klienten, dæmonen,\n  images og containere forklaret af projektet selv.\n- [Port publishing and mapping](https://docs.docker.com/engine/network/port-publishing/) — hvorfor\n  publicerede porte som standard er åbne udadtil, og hvordan de bindes til localhost.\n- [Packet filtering and firewalls](https://docs.docker.com/engine/network/packet-filtering-firewalls/)\n  — hvordan Docker skriver regler i iptables eller nftables, og hvor ufw mister trafikken af syne.\n- [Build secrets](https://docs.docker.com/build/building/secrets/) — hemmeligheder til et build uden\n  at efterlade dem i imaget.\n- [OCI Image Format Specification](https://github.com/opencontainers/image-spec) — den åbne\n  standard, der lader ét image køre under Docker, Podman og containerd.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/docker/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad Docker er, hvordan et image bliver til en container, hvornår en opgave fortjener ét, og fire fejl, der først viser sig efter udrulningen.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/docker/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/docker/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/docker/","json":"https://engineer.company/da/glossary/docker/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/docker/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/docker/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er Docker?","url":"https://engineer.company/da/glossary/docker/","version":1}