{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/","content_markdown":"# filsystem\n\n## Hvad det er\n\nEt filsystem er den del af en computer, der gør en disk, som i sig selv kun\ngemmer nummererede blokke af bytes, til navngivne filer ordnet i mapper. På\nengelsk skrives det både file system i to ord og filesystem i ét, og det er den\nsidste form, Linux-kernens dokumentation mest bruger. POSIX, den standard som\nUnix-lignende systemer følger, definerer i udgaven fra 2024 et filsystem som en\nsamling filer og visse af deres attributter. Samme definition tilføjer, at\nfilsystemet giver et navnerum for filernes serienumre, de numre, der entydigt\nidentificerer hver fil inden for det filsystem, den ligger i.\n\nResten følger af et par andre definitioner i standarden. En fil er et objekt,\nder kan skrives til, læses fra eller begge dele, og som har attributter som\nadgangsrettigheder og type: almindelig fil, mappe, symbolsk link, FIFO, socket\neller tegn- eller blokspecialfil. En mappe er en fil, der består af\nmappeindgange, og to indgange i samme mappe kan ikke have samme navn. En\nmappeindgang, som POSIX også kalder et hardlink, knytter et filnavn til en fil,\nog flere indgange kan pege på den samme fil. Navnet og selve filen er altså to\nforskellige ting. På Linux hedder posten for selve filen en inode, som\nGNU-manualen til df beskriver som det sted, hvor filens ejer,\nadgangsrettigheder, tidsstempler og placering i filsystemet står, mens navnene\nbor i de mapper, der peger på den.\n\nEt Unix-lignende system viser alle sine filsystemer som ét samlet træ af navne.\nDet første leverer rodmappen, og hvert af de andre hænges på en mappe i træet,\ndets monteringspunkt (mount point), hvorefter stierne under den mappe hører til\ndet filsystem, der er monteret dér. Inde i Linux-kernen ligger Virtual File\nSystem, VFS, mellem programmerne og de mange filsystemer, kernen understøtter.\nKernens dokumentation beskriver det, også kendt som Virtual Filesystem Switch,\nsom det lag, der giver programmerne deres grænseflade til filsystemerne og lader\nforskellige implementeringer eksistere side om side. Et program kalder\n`open(2)`, `stat(2)`, `read(2)` eller `write(2)`, og VFS slår stien op og sender\narbejdet videre til det filsystem, der har filen: ext4 på en diskpartition, for\neksempel, eller et pseudofilsystem, hvis inodes kun findes i hukommelsen. De\ntyper, den kørende kerne har registreret, står i `/proc/filesystems`.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nNæsten alt, hvad en maskine skal huske efter næste genstart, ligger i et\nfilsystem: databasernes datafiler, logfilerne, uploadede dokumenter,\nkonfigurationen. Om de overlever en strømafbrydelse, en fuld disk eller et drev,\nder er ved at give op, afgøres i høj grad af valg, der blev truffet, da\nfilsystemet blev oprettet og monteret, og nogle af dem kan ikke laves om\nbagefter.\n\nOprettelsen fastlægger kapaciteten i to valutaer. Blokke rummer filernes\nindhold, og inodes rummer selve filerne. mke2fs, værktøjet der opretter ext2-,\next3- og ext4-filsystemer, laver én inode for hver så og så mange bytes plads,\nog manualen advarer om, at dette forhold mellem bytes og inodes ikke kan ændres,\nnår filsystemet først findes. Et volumen kan derfor løbe tør for plads til nye\nfiler, mens der stadig er plads til deres indhold, og det kommer bag på enhver,\nder kun holder øje med, hvor mange procent af pladsen der er brugt.\n\nMonteringen afgør, hvad et nedbrud koster. ext4 fører en journal, og\ndokumentationen nævner tre datatilstande. Standarden, `data=ordered`, tvinger\nfildata ud i selve filsystemet, før de metadata, der henviser til dem, lægges i\njournalen. `data=writeback` dropper den rækkefølge, og dokumentationen advarer\nom, at den efter en uren nedlukning kan efterlade gamle data synlige i filer,\nder for nylig er skrevet. `data=journal` sender også dataene gennem journalen;\nden tilstand er udfaset (deprecated), og understøttelsen skal efter planen\nfjernes i januar 2028. Indstillingen `errors=` bestemmer, hvad filsystemet gør,\nnår det finder en fejl i sig selv: monterer sig igen skrivebeskyttet, fortsætter\neller går i panik og standser maskinen.\n\nGendannelse hænger også på det. Når et filsystem er beskadiget, kan filernes\nindhold stadig ligge på disken, mens den struktur, der giver dem navne, er gået\ni stykker, og det er dér, datagendannelse arbejder. Porteføljesiden om\n[datagendannelse fra SD-kort, harddiske, SSD'er og RAID](/da/portfolio/recovered-data-from-sd-cards-hdds-ssds-and-raid/)\nfortæller, at hvert medie svigter på sin egen måde og også skal have sine data\nlokket ud på sin egen måde, og at et Mac-filsystem har sine egne særheder. Det\nafgørende var derfor at vælge den rigtige fremgangsmåde til netop det medie, der\nlå på bordet, frem for at stole på én bestemt teknik.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nTag en ny partition, `/dev/sdb1`, der skal rumme en tjenestes data under\n`/srv/data`. At oprette et ext4-filsystem på den og montere det i hånden kræver\ntre kommandoer:\n\n```sh\nmke2fs -t ext4 -L data /dev/sdb1\nmkdir -p /srv/data\nmount -t ext4 /dev/sdb1 /srv/data\n```\n\n`-t ext4` angiver typen, som i kernens egen ext4-dokumentation, og `-L` giver\nfilsystemet en etiket (label), som mke2fs begrænser til 16 bytes. Resten kommer\nfra standardværdierne; i den konfiguration, e2fsprogs leverer, fylder hver inode\nfor eksempel 256 bytes. To `df`-kommandoer viser derefter de to slags kapacitet:\n\n```sh\ndf -hT /srv/data\ndf -i /srv/data\n```\n\nDen første viser filsystemets type og dets brugte og ledige blokke i enheder\nbygget på potenser af 1.024 (`-H` ville bruge potenser af 1.000). Den anden\nopgør inodes i stedet for blokke: hvor mange der er, hvor mange der er brugt og\nledige, og hvor mange procent der er i brug.\n\nEn montering i hånden holder kun til næste genstart. For at gøre den permanent\nfår filsystemet en linje i `/etc/fstab`, filen som mount, umount og fsck læser i\nrækkefølge:\n\n```text\nLABEL=data  /srv/data  ext4  defaults,nofail  0  2\n```\n\nDet første felt angiver filsystemet ved dets etiket i stedet for som\n`/dev/sdb1`. Manualen til fstab anbefaler `LABEL=` eller `UUID=` dér, fordi\nenhedsnavne ofte afhænger af, i hvilken rækkefølge hardwaren tilfældigvis blev\nfundet, og kan skifte, når der kommer diske til, eller nogle bliver fjernet.\n`defaults` betyder som regel læse og skrive plus kernens øvrige\nstandardindstillinger, og `nofail` får mount til ikke at melde fejl, hvis\nenheden ikke findes. Det femte felt læses af dump(8), og 0 holder filsystemet\nudenfor. Det sjette giver fsck rækkefølgen for tjek ved opstart: 1 for\nrodfilsystemet, 2 for de øvrige og 0 for ingen. På et system, der kører systemd,\nanbefaler manualen `systemctl daemon-reload` efter en ændring. `mount -a`\nmonterer derefter alle linjer, der ikke er mærket `noauto`, så en fejl i den nye\nlinje viser sig, mens der stadig sidder nogen ved tastaturet.\n\nDrift af et filsystem betyder også at holde øje med pladsen. Porteføljesiden om [værtsovervågning efter dødmandsknap-princippet](/da/portfolio/built-dead-mans-switch-host-monitoring/) nævner en disk, der løber fuld, som den ene af to realistiske måder, en maskine på 464 MB med en forge og en webserver kan dø på. Den anden er mangel på hukommelse, og ingen af dem melder sig selv. Svaret dér er et lille script, som en timer starter fire gange i timen på et lidt forskudt tidspunkt, og som måler ledig diskplads og tilgængelig hukommelse og kun giver lyd fra sig udadtil, så længe begge holder sig over deres grænser, så stilheden er alarmen. Et tjek af den slags kan lige så godt læse inode-kolonnen fra `df -i` som pladskolonnen, for begge kan ramme loftet først.\n\n## Hvor det går galt\n\nDe fleste problemer med filsystemer viser sig som en fuld disk, en maskine, der\nikke vil montere det, den monterede i går, eller data, der mangler efter et\nnedbrud, og meget af det kan føres tilbage til en indstilling, ingen så på, da\nfilsystemet blev lavet.\n\n**Disken er fuld, selv om der er plads.** Hver fil kræver en inode, og mke2fs\nlaver et fast antal af dem, når filsystemet oprettes. Et volumen med millioner\naf små filer kan bruge alle sine inodes op, mens `df -h` stadig viser ledig\nplads, og derefter kan der ikke oprettes en eneste ny fil. Løsningen er at holde\nøje med `df -i` ved siden af `df -h` og, for et volumen beregnet til mange små\nfiler, at sætte forholdet med `-i` eller antallet med `-N`, når mke2fs køres,\nfor forholdet kan ikke ændres bagefter. Ændres filsystemets størrelse, bevares\nforholdet, og antallet af inodes følger med.\n\n**Et tjek kører på et monteret filsystem.** Manualen til e2fsck siger, at det\ngenerelt ikke er sikkert at køre den på et monteret filsystem. Den eneste\nundtagelse er `-n`, som åbner filsystemet skrivebeskyttet og svarer nej til alle\nspørgsmål, og selv da er de resultater, den skriver, ikke gyldige, mens\nfilsystemet er monteret. Spørger e2fsck, om den skal fortsætte på et monteret\nfilsystem, er manualens svar nej. Løsningen er at afmontere først eller, for\nrodfilsystemet, at lade tjekket køre ved opstart, som det sjette felt i fstab\nsørger for.\n\n**»Skrivebeskyttet« skriver til disken.** At montere ext4 med `ro` stopper ikke\nskrivningerne: dokumentationen gør opmærksom på, at journalen afspilles igen, og\nat der dermed skrives til partitionen, også når den er monteret skrivebeskyttet.\nDet betyder mest på en disk, der skal reddes, hvor hver skrivning kan ramme\nnoget, der stadig skal bruges. Indstillingerne `ro,noload` forhindrer\nskrivningerne, men samme side gør prisen klar: efter en uren afmontering står\nfilsystemet tilbage med uoverensstemmelser, når afspilningen springes over.\nLøsningen for en disk, hvis indhold betyder mere end dens oppetid, er at montere\nden med `ro,noload`, kopiere det nødvendige væk og behandle det, der læses, som\nmuligvis inkonsistent.\n\n**En disk skifter navn.** En linje, der monterer `/dev/sdb1`, monterer det, som\nkernen kalder `/dev/sdb1` i dag, og fstab-manualen advarer om, at det kan ændre\nsig, når der kommer diske til, eller nogle bliver fjernet. Så kan en ny disk\nende med at blive monteret dér, hvor den gamle hører hjemme, eller den gamle kan\nmangle ved opstart. Løsningen er `LABEL=` eller `UUID=` i første felt, med\netiketter sat af `mke2fs -L` eller senere af et værktøj som `e2label`.\n\n**Strømmen går mellem skrivning og disk.** Som standard skriver ext4 sin journal\nhvert femte sekund, så et strømsvigt kan koste de seneste fem sekunders\nændringer i metadata, mens journalen holder selve filsystemet uskadt. Fildata\nkan gå længere tilbage: med forsinket allokering begynder udskrivningen først\nefter det interval, der er sat i `/proc/sys/vm/dirty_expire_centisecs`.\nDokumentationen kalder programmer, der erstatter filer uden `fsync()`, for\ndefekte, og ext4's standardindstilling `auto_da_alloc` genkender de to\nalmindelige mønstre, at skrive en ny fil og omdøbe den hen over den gamle eller\nat afkorte en fil og skrive den forfra, for at undgå filer, der kommer tomme\ntilbage efter et nedbrud. Løsningen er i det program, der skriver filen: kald\n`fsync()`, før nogen får at vide, at dataene er gemt, i stedet for at læne sig\nop ad det sikkerhedsnet.\n\n**Tidsstemplerne stopper i 2038.** Manualen til mke2fs siger, at filsystemer med\ninodes på 128 bytes ikke understøtter tidsstempler efter 19. januar 2038, mens\ninodes på 256 bytes eller mere understøtter udvidede tidsstempler. Nye\nfilsystemer får 256 bytes som standard, men et gammelt filsystem eller et, der\ner lavet med `-I 128`, kan stadig have den lille størrelse. Løsningen er at\nfinde de filsystemer, før datoen gør det; ext4-dokumentationen viser\n`tune2fs -I 256` konvertere et filsystem, der er oprettet med inodes på 128\nbytes.\n\n## Læs mere\n\n- [Definitions, POSIX.1-2024 (The Open Group Base Specifications Issue 8)](https://pubs.opengroup.org/onlinepubs/9799919799/basedefs/V1_chap03.html#tag_03_153)\n  — definitionerne af filsystem, fil, mappe, hardlink og monteringspunkt.\n- [Overview of the Linux Virtual File System](https://docs.kernel.org/filesystems/vfs.html)\n  — hvordan kernens VFS slår en sti op og overlader arbejdet til et filsystem.\n- [ext4 General Information](https://docs.kernel.org/admin-guide/ext4.html)\n  — oprettelse og montering af ext4, datatilstandene, `commit=` og `ro` med\n  journalen.\n- [mke2fs(8)](https://man7.org/linux/man-pages/man8/mke2fs.8.html)\n  — forholdet mellem bytes og inodes, inodestørrelsen, grænsen i 2038 og\n  etiketter.\n- [e2fsck(8)](https://man7.org/linux/man-pages/man8/e2fsck.8.html)\n  — tjek af ext2, ext3 og ext4, og hvorfor aldrig på et monteret filsystem.\n- [fstab(5)](https://man7.org/linux/man-pages/man5/fstab.5.html)\n  — de seks felter, `LABEL=` og `UUID=`, `nofail` og rækkefølgen for tjek ved\n  opstart.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/file-system/\u003e\n","date_modified":"2026-11-08T02:22:23Z","description":"Hvad et filsystem er, hvordan filer, mapper og inodes hænger sammen, hvordan ext4 oprettes, monteres og tjekkes på Linux, og hvor det går galt.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/","json":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er et filsystem?","url":"https://engineer.company/da/glossary/file-system/","version":1}