{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/","content_markdown":"# Gemini\n\n## Hvad det er\n\nGemini er en applikationsprotokol til at hente dokumenter, hvor hele udvekslingen består af én\nkrypteret forbindelse, én adresse fra klienten og ét svar fra serveren, hvorefter forbindelsen\nlukkes. Projektets egne dokumenter kalder den Gemini-protokollen; adresserne begynder med\n`gemini://`, et site, der serveres over den, hedder en kapsel, og netværket af kapsler kaldes\nGeminispace.\n\nProjektet begyndte i juni 2019 under grundlæggeren Solderpunk, som stadig er dets »Benevolent\nDictator«. Specifikationen, version 0.24.1, er frigivet til public domain under CC0 og beskriver\nprotokollen som en gradvis forbedring af Gopher snarere end en afklædt udgave af HTTP. Projektets\nFAQ ser det fra den anden side: protokollen minder om noget mellem HTTP 0.9 og HTTP 1.0, med én\nslags forespørgsel, nogenlunde en `GET`.\n\nKlienten forbinder til TCP-port 1965 – tallet henviser til den første bemandede Gemini-mission, der\nfløj i marts 1965 – og gennemfører et TLS-håndtryk; begge sider skal understøtte TLS 1.2 eller\nnyere. Den sender den absolutte URL efterfulgt af vognretur og linjeskift, og URL'en må højst fylde\n1.024 bytes. Serveren svarer med én headerlinje: en tocifret statuskode, et mellemrum og en kort\ntekst, hvis betydning afhænger af koden. Koderne falder i seks grupper: 10–19 beder om input, 20–29\nbetyder succes, 30–39 omdirigerer, 40–49 er midlertidige fejl, 50–59 er permanente, og 60–69 handler\nom klientcertifikater. Ved succes er teksten en MIME-type, og indholdet følger som rå bytes uden\nkomprimering og uden opdeling i bidder. Til sidst lukker serveren forbindelsen med TLS-beskeden\nclose_notify, og det er sådan, klienten ved, at den har fået det hele.\n\nProtokollen kan bære enhver slags fil, men den blev udformet sammen med sit eget dokumentformat,\ngemtext, der serveres som `text/gemini`.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nDet egentlige valg står sjældent mellem nettet og Gemini. Ifølge FAQ'en er protokollen ikke tænkt\nsom afløser for hverken nettet eller Gopher, og den har et navn for at udgive det samme indhold over\nto eller tre af dem: bihosting og trihosting. Spørgsmålet for den, der ejer et site, er, om en\nekstra hoveddør er værd at holde åben.\n\nDet, protokollen giver, er privatliv, der er bygget ind fra starten. FAQ'en slår fast, at Gemini\naldrig vil få noget, der svarer til headerne Cookie, Referer eller User-Agent. En forespørgsel er en\nURL og intet andet, så en server har meget lidt at registrere, selv hvis operatøren ville, og der\nkører intet script i læserens klient, som kan rapportere tilbage. FAQ'en regner »defensive\nnon-extensibility« blandt prioriteterne bag designet: formaterne for forespørgsel og svar har ikke\nplads til et nyt headerfelt, så en senere version har intet sted at bringe sporing tilbage. For den,\nder udgiver ren tekst, er det hele pointen.\n\nPrisen er meget af det, nettet har fået siden HTTP 1.0. Der er ingen cookies, så en kapsel, der skal\ngenkende en tilbagevendende læser, beder i stedet om et klientcertifikat, som læseren selv skal\noprette og passe på. Der er som udgangspunkt ingen certifikatudsteder: specifikationen anbefaler\nkraftigt Trust on First Use, eller TOFU, hvor klienten accepterer det certifikat, en server viser\nførste gang, og fastlåser det bagefter. Dermed bliver serverens certifikat et langvarigt løfte.\nKrypteringen skjuler siden, men serverens navn rejser i TLS' Server Name Indication, og FAQ'en\nindrømmer, at værtsnavnet stadig lækkes. Læserne skal bruge en særlig Gemini-klient i stedet for en\nbrowser, så publikum er lille. Og store filer passer dårligt, fordi et svar hverken har en størrelse\neller en kontrolsum.\n\nEt team, der har brug for interaktive formularer, konti med adgangskoder, analyse eller\net rigt layout, hører hjemme på nettet. Et team, der udgiver dokumenter og vil have en\nkanal uden cookies eller scripts på klientsiden, kan tilføje Gemini for meget lidt, så\nlænge indholdet allerede findes som filer.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nengineer.company er selv en kapsel på `gemini://engineer.company`. [Kolofonen](/da/credits/) nævner\nAgate som det program, der besvarer Gemini-forespørgsler, ved siden af Caddy til nettet, Gophernicus\ntil Gopher og Tor til onion-tjenesten. Alle fire læser den samme mappe med filer, så én udrulning\nopdaterer dem alle. Det er FAQ'ens bihosting strakt til fire kanaler og gjort på den billigste måde:\nkapslen er blot én læser mere af en mappe, som hver udrulning alligevel fylder, frem for et ekstra\nsite, der skal holdes i takt.\n\nSamme side er ærlig om den begrænsning, der er beskrevet ovenfor. Den skriver, at Gemini og Gopher\nhver vil have sin egen klient i stedet for en browser, og at Gopher sender oplysninger om, hvilken side\ndu læser, i klartekst. Gemini krypterer det, men det netværk, du læser fra, ser stadig, hvilken adresse du bad\nom. Det er FAQ'ens lækkede servernavn, set fra læserens stol i stedet for designerens.\n\nSiden om [privatliv](/da/privacy/) skelner mellem applikationernes adgangslog og styresystemets logfiler.\nGemini- og Gopher-applikationerne fører ingen adgangslog; siden september 2026 registrerer deres\ndaglige tællere kun det samlede antal forespørgsler. Gopher har desuden en forbindelseslog i\nstyresystemet, som indeholder kildeadressen; den log slettes efter 30 dage.\n\n## Hvor det går galt\n\nDe fleste problemer med Gemini viser sig i første linje af et svar, og den linje kan læses i hånden\nmed intet andet end OpenSSL:\n\n```sh\nprintf 'gemini://engineer.company/\\r\\n' |\n  openssl s_client -quiet -connect engineer.company:1965 \\\n    -servername engineer.company\n```\n\nDen første linje, der kommer tilbage, er headeren, for denne kapsel `20 text/gemini;lang=en`, og\nsiden følger efter den.\n\n**Faste læsere bliver advaret om, at kapslen måske er under angreb.** Klienter, der følger\nspecifikationen, gemmer fingeraftrykket og udløbsdatoen for det første certifikat, de ser. Et andet\ncertifikat, før den dato er passeret, regnes som et muligt tegn på et man-in-the-middle-angreb. En\noperatør, der laver et nyt certifikat ved hver udrulning eller flytter kapslen til en ny maskine\nuden nøglen, udløser den advarsel hos hver eneste fast læser. Tag backup af nøgle og certifikat\nsammen med resten af serveren, udsted certifikatet med lang gyldighed, og skift det først efter den\nudløbsdato, klienterne allerede har registreret.\n\n**Et søgefelt svarer med status 59.** Et svar med status 10 beder læseren om en linje input, og\nklienten sender den tilbage som query-delen af den samme URL, procentkodet. URL'en må højst fylde\n1.024 bytes, og en server skal afvise alt, der er længere, som en ugyldig forespørgsel. Et langt\nsvar fylder grænsen hurtigt, og tekst uden for ASCII fylder den hurtigere: et »ø« er to bytes i\nUTF-8 og seks tegn, når det er procentkodet. Bed om korte svar, og brug status 11 til følsomt input\nsom en adgangsfrase, så klienterne lader være med at vise den på skærmen.\n\n**Læsere bliver logget ud mellem siderne.** Protokollen har ingen cookies, så sessionstilstand, der\nholdes på nettets måde, overlever ikke fra den ene forespørgsel til den næste. En kapsel, der skal\nvide, hvem der spørger, svarer med status 60, læserens klient opretter et certifikat, og serveren\ngenkender det ved de følgende forespørgsler. Specifikationen begrænser certifikatet til den vært og\nport, der bad om det, og til den ønskede sti og alt under den, så læg alle sider, der skal bruge\nidentiteten, under én sti. Skriv på siden, hvad certifikatet bruges til, for læseren skal sige ja\ntil det.\n\n**En stor download bliver afbrudt, og ingen opdager det.** Et svar har hverken længde eller\nkontrolsum, så en overførsel, der stopper halvvejs, kan ligne en, der blev færdig, bortset fra den\nmanglende close_notify. Vejledningen i god praksis foreslår, at filer over 100 MiB hellere serveres\npå anden vis. Læg store filer på HTTPS, og link til dem fra kapslen; en Gemini-side må linke til en\nURL med et hvilket som helst skema.\n\n## Læs mere\n\n- [Gemini network protocol specification](https://geminiprotocol.net/docs/protocol-specification.gmi)\n  — forespørgsler, alle statuskoder, brugen af TLS og fastlåsning af certifikater i ét kort\n  dokument.\n- [Project Gemini FAQ](https://geminiprotocol.net/docs/faq.gmi) — projektets mål, sammenligningen\n  med HTTP og Gopher og projektets eget svar på kritikken af TOFU.\n- [Best practices for Gemini implementations](https://geminiprotocol.net/docs/best-practices.gmi)\n  — filnavne, store filer, grænser for omdirigeringer og TLS-indstillinger.\n- [History of Project Gemini](https://geminiprotocol.net/history/) — hvordan en idé fra\n  Gopherspace i 2019 voksede til et netværk for sig, fortalt af projektet selv.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/gemini/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad Gemini-protokollen er, hvorfor et site også kan serveres over den, og de grænser for tillid, privatliv og filstørrelse, som nye operatører støder på.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/","json":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er Gemini?","url":"https://engineer.company/da/glossary/gemini/","version":1}