GitOps

Hvad det er

GitOps er en måde at drive softwaresystemer på, hvor den ønskede
tilstand af et system er skrevet ned som erklæringer i Git, og hvor
softwareagenter holder det kørende system i overensstemmelse med
dem. Betegnelsen bruges uoversat på dansk. Ingen ændrer produktionen
i hånden eller fra et script på en bærbar. En ændring er et commit,
og en agent inde i miljøet opdager det nye commit og får systemet
til at svare til det. Projektet OpenGitOps formulerer idéen som fire
principper, og version 1.0.0 af principperne blev udgivet den 8.
oktober 2021 af GitOps Working Group, der fører tilsyn med
projektet.

Principperne siger, at den ønskede tilstand skal være deklarativ,
versioneret og uforanderlig, hentet automatisk og løbende afstemt.
Deklarativ betyder, at filerne beskriver, hvordan systemet skal se
ud, ikke hvilke kommandoer der fører derhen. Versioneret og
uforanderlig betyder, at en gemt version aldrig redigeres, kun
afløses, og at hele historikken bevares. Hentet automatisk betyder,
at softwareagenterne selv henter erklæringerne fra kilden. Løbende
afstemt betyder, at agenterne hele tiden observerer den faktiske
tilstand og forsøger at anvende den ønskede; projektets ordliste
tilføjer, at løbende betyder, at arbejdet bliver ved med at ske,
ikke at det sker øjeblikkeligt.

To afgrænsninger i ordlisten er lette at overse. Git, som navnet
kommer af, er det kanoniske eksempel på et lager for tilstanden, men
ethvert lager kan bruges, hvis det gemmer uforanderlige versioner og
giver adgangskontrol og et revisionsspor for ændringer i den ønskede
tilstand. Og den ønskede tilstand er den konfiguration, der skal til
for at genskabe systemet, hvilket som regel udelukker vedvarende
data som indholdet af en database. GitOps kan genopbygge de
maskiner, en database kører på, men ikke rækkerne inde i den.

Hvorfor det betyder noget

Forskellen fra en almindelig pipeline til udrulning er, hvad der
sætter arbejdet i gang. Ordlisten fra OpenGitOps stiller traditionel
CI/CD, hvor automatiseringen som regel drives af forudindstillede
udløsere, op over for GitOps, hvor afstemningen sættes i gang, hver
gang den faktiske tilstand afviger fra den erklærede. Afvigelsen kan
komme fra begge sider: Et nyt commit ændrer, hvad der ønskes, eller
det kørende system glider væk fra det erklærede. En pipeline, der
kørte `kubectl apply` én gang, ved intet om, hvad der skete
bagefter. Dokumentationen til Kubernetes bemærker, at deklarativ
apply bevarer ændringer, der er skrevet direkte til levende
objekter, uden at flette dem tilbage i konfigurationsfilerne, så
filerne og clusteret i det stille kan være uenige. En agent, der
afstemmer, opdager begge slags afvigelser.

Den anden gevinst er, hvor adgangen ligger. Dokumentationen til Argo
CD påpeger, at pipelines med automatisk synkronisering ikke længere
behøver direkte adgang til API-serveren i Argo CD for at udrulle:
Pipelinen laver et commit og pusher det. Det, pipelinen har brug
for, er skriveadgang til et repository i stedet for til clusteret,
og repositoryet er alligevel det sted, hvor ændringer bliver
gennemgået.

Den tredje er historikken. Fordi den ønskede tilstand er versioneret
og uforanderlig, er repositoryets log en optegnelse over hver
tilsigtet ændring: hvad der blev ændret, hvem der ændrede det, og
hvornår. At gå tilbage betyder at vælge en tidligere version, og
Argo CD nævner blandt sine funktioner rollback til enhver
applikationskonfiguration, der er committet i Git. Efter en
driftshændelse besvarer historikken det første spørgsmål, nemlig
hvad der blev ændret, uden at nogen skal stykke det sammen fra
shell-historik og hukommelse.

Sådan ser det ud i praksis

Flux og Argo CD er to agenter, der omsætter dette til praksis på
Kubernetes. Argo CD beskriver sig selv som et deklarativt
GitOps-værktøj til continuous delivery på Kubernetes, og Flux kalder
sit sæt af controllere og API'er for GitOps Toolkit. Tag et team,
der har sine produktionsmanifester i et repository ved navn fleet.
To Flux-objekter forbinder clusteret med det: Det første fortæller
source controlleren i Flux, hvor repositoryet ligger, og hvor ofte
det skal hentes, og det andet fortæller kustomize controlleren,
hvilken mappe der skal anvendes, og hvor ofte clusteret skal tjekkes
mod den.

```yaml
apiVersion: source.toolkit.fluxcd.io/v1
kind: GitRepository
metadata:
  name: fleet
  namespace: flux-system
spec:
  interval: 5m
  url: https://git.example.com/platform/fleet.git
  ref:
    branch: main
i---		engineer.company	70
apiVersion: kustomize.toolkit.fluxcd.io/v1
kind: Kustomization
metadata:
  name: production
  namespace: flux-system
spec:
  interval: 10m
  sourceRef:
    kind: GitRepository
    name: fleet
  path: "./production"
  prune: true
  timeout: 1m
```

Følg nu én ændring. En ingeniør merger en pull request, der flytter
en tjeneste til et nyt image-tag. Source controlleren henter
branchen hvert femte minut og ser ved den næste hentning en ny
revision. En ny revision fra kilden håndteres med det samme i stedet
for ved næste interval, så kustomize controlleren bygger
manifesterne under `./production` og anvender dem. Dokumentationen
til Flux beskriver resten for netop dette par af objekter. Hvert
tiende minut, som intervallet bestemmer, bruger `Kustomization` en
server-side apply som dry-run til at opdage afvigelser og retter dem
derefter, så en kollega, der ændrer det samme objekt med `kubectl
edit`, ser ændringen forsvinde igen. Fordi `prune` er slået til,
bliver et objekt, hvis manifest er fjernet fra mappen, slettet fra
clusteret ved næste revision. At rulle tilbage er en `git revert` og
en merge, som går samme vej som enhver anden ændring.

Argo CD gør det samme arbejde gennem en ressource af typen
`Application`, men med andre standardværdier. Én side i
dokumentationen siger, at Argo CD poller repositories hvert tredje
minut; en anden, om automatisk synkronisering, angiver intervallet
til 120 sekunder plus op til 60 sekunders jitter, højst tre minutter
i alt. Når den levende tilstand afviger fra måltilstanden i Git,
bliver applikationen markeret som OutOfSync, og med automatisk
synkronisering slået til synkroniserer Argo CD den. Som standard
sletter automatisk synkronisering dog intet, der er forsvundet fra
Git, og reagerer ikke på ændringer, der er lavet direkte i
clusteret. Oprydning og selvheling er separate kontakter, `prune` og
`selfHeal`, og begge starter slået fra.

Det samme mønster virker uden for Kubernetes. En DNS-zone med 20
poster, afstemt mod udbyderens API, udført i august 2026, gjorde
poster, der lå i en udbyders webkonsol, til en erklæring i
repositoryet. Én indgang afstemmer erklæringen mod udbyderen; en
anden, bag et eksplicit tilvalg, foretager kun en gennemgang og
rapporterer forskellen uden at ændre noget. Siden nævner
gennemgangen som den del, der bliver brugt mest, fordi det oftere er
forskellen, man vil kende, end at få den lukket. Målt mod de fire
principper er det de to første: Zonen er erklæret og versioneret.
Siden beskriver ikke en agent, der selv henter erklæringen og
anvender den, så der gøres ikke krav på de to sidste. Det er også et
godt argument for at begynde der, hvor Argo CD begynder som
standard: Vis afvigelsen, før noget får lov at rette den.

Hvor det går galt

Hemmeligheder i klartekst i Git. Et repository, der rummer hele den
ønskede tilstand, frister folk til også at lægge adgangskoderne der,
og historikken beholder dem, efter at de er slettet. Dokumentationen
til Flux kalder det usikkert at gemme hemmeligheder i Git som
klartekst eller base64, uanset repositoryets synlighed eller
adgangsbegrænsninger. Svaret er kryptering, før noget bliver
committet. Flux dekrypterer med SOPS, med age, OpenPGP eller en
nøglehåndteringstjeneste i en cloud, konfigureret gennem
`.spec.decryption`; kryptér kun felterne `data` og `stringData`,
fordi `metadata`, `kind` og `apiVersion` skal forblive læsbare.
Dokumentationen til Argo CD anbefaler kraftigt en anden vej: Læg
hemmelighederne ind på destinationsclusteret med et værktøj som
Sealed Secrets, External Secrets Operator eller Secrets Store CSI
Driver i stedet for at indsætte dem, mens Argo CD genererer
manifester. Det sidste fraråder den blandt andet, fordi den gemmer
genererede manifester i klartekst i sin cache i Redis.

Et hotfix, der ikke bliver, eller en afvigelse, der aldrig går væk.
De to værktøjer opfører sig forskelligt her som standard. Under Flux
bliver en ændring lavet med `kubectl edit`, `patch` eller `delete`
straks rullet tilbage, hvilket er rigtigt, indtil nogen lægger en
hasterettelse ind i hånden under et nedbrud og ser den forsvinde.
Under Argo CD udløser en ændring, der er lavet direkte i clusteret,
ikke en automatisk synkronisering, medmindre selvheling er slået
til, så afvigelsen kan blive liggende på ubestemt tid, markeret som
OutOfSync. Løsningen er den samme for begge: Lav ændringen i Git,
eller sæt afstemningen synligt på pause. Med `.spec.suspend` stopper
Flux med at anvende nye revisioner og sætter rettelsen af afvigelser
på pause, indtil feltet sættes tilbage til false. For et felt, som
en anden controller ejer, for eksempel antallet af replikaer i en
`Deployment`, som en autoscaler styrer, tager `.spec.ignore` i Flux
imod JSON Pointer-stier som `/spec/replicas`, så de to controllere
holder op med at overskrive hinanden. Rul også tilbage gennem Git:
Argo CD afviser en rollback på en applikation med automatisk
synkronisering slået til.

Slettet i Git, men stadig kørende. At fjerne et manifest fjerner
erklæringen, ikke objektet. Den automatiske synkronisering i Argo CD
sletter ikke ressourcer, der ikke længere er defineret i Git,
medmindre oprydning er slået til, og Flux sletter dem kun, når
`.spec.prune`, et felt som enhver `Kustomization` skal angive, er
true. Lader man det være slået fra, fyldes clusteret langsomt med
objekter, som ingen erklærer. Slå det til, og markér de få objekter,
der skal overleve deres manifest, med labelen eller annotationen
`kustomize.toolkit.fluxcd.io/prune: disabled`. Argo CD har et værn,
der er værd at beholde: Automatisk synkronisering med oprydning
efterlader ikke en applikation helt uden ressourcer, medmindre
`allowEmpty` er sat, og det forhindrer, at et fejlagtigt commit, der
tømmer en mappe, også tømmer clusteret.

En merge, der venter på næste poll. En agent, der henter efter et
ur, bytter hastighed for uafhængighed: Argo CD angiver tre minutter
som sin polling-periode, og Flux ser et commit ved kildens næste
hentning. Begge tager imod en webhook fra Git-serveren for at
forkorte ventetiden. Argo CD modtager den på sit endpoint
`/api/webhook`, mens Flux bruger en ressource af typen `Receiver`,
der gør en push-hændelse til en afstemning af de kilder, den lister.
Den delte webhook-hemmelighed i Argo CD er valgfri, fordi en payload
kun udløser en opdatering, men dokumentationen anbefaler en, når
Argo CD kan nås offentligt, for at forhindre distribuerede
denial-of-service-angreb. Flux genererer en unik webhook-sti ud fra
receiverens navn, namespace og et hemmeligt token og verificerer for
GitHub payloadens HMAC-signatur.

Git bliver en afhængighed i produktionen. Hvis agenten henter fra
Git-serveren, stopper et nedbrud hos Git enhver ændring, rettelser
inklusive. Den OCI-baserede variant af Flux, som projektet kalder
Gitless GitOps, beholder Git som den grænseflade, folk arbejder i,
men lader clusteret hente versionerede artefakter fra et
container-registry, så Git-serveren ifølge Flux ikke længere er en
afhængighed i produktionen. Uanset hvilken kilde agenten læser fra,
bør den have den tilgængelighed, du forventer af produktionen, for
under et nedbrud er den den eneste vej, en ændring kan tage.

Læs mere

  * OpenGitOps — de fire GitOps-principper i version

  1.0.0 fra GitOps Working Group.

  * GitOps Glossary v1.0.0 — definitionerne bag principperne: ønsket
tilstand, afvigelse, afstemning og lageret for tilstanden.

  * Automated Sync Policy — automatisk synkronisering i Argo CD med
kontakterne for oprydning, selvheling og tomme applikationer, og
hvornår hver synkronisering kører.

  * Kustomization — API'et i Flux til at anvende en mappe med
manifester: interval, prune, suspend, ignore og dekryptering med
SOPS.

  * Secret Management — begrundelsen i Argo CD for at lægge
hemmeligheder ind på destinationsclusteret frem for under
genereringen af manifester.

  * Declarative Management of Kubernetes Objects Using Configuration
Files — hvordan `kubectl apply` og `kubectl diff` virker på en mappe
med konfigurationsfiler, og hvad apply gør med ændringer i levende
objekter.

hDenne side på nettet	URL:https://engineer.company/da/glossary/gitops/	engineer.company	70
