{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/http/","content_markdown":"# HTTP\n\n## Hvad det er\n\nHTTP, Hypertext Transfer Protocol, er de regler, en browser, en app eller et\nscript følger, når den beder en server om noget og får et svar tilbage. Kører\nsamtalen inde i en krypteret TLS-forbindelse, hedder den samme protokol HTTPS.\nEn udveksling består altid af to dele. Klienten sender en forespørgsel med en\nmetode som `GET` eller `POST`, det mål, den vil have fat i, en række\nheaderfelter og nogle gange en krop. Serveren svarer med en statuskode på tre\ncifre, sine egne headerfelter og som regel en krop. Når en side indlæses, et\nbillede hentes eller ét program kalder et andet, er det den samme udveksling,\nder gentages.\n\n```http\nGET /pricing/ HTTP/1.1\nHost: example.com\nAccept: text/html\n\nHTTP/1.1 200 OK\nContent-Type: text/html; charset=utf-8\nCache-Control: max-age=600\n```\n\nSpecifikationen kalder protokollen tilstandsløs. Hver forespørgsel skal\nindeholde alt, hvad serveren behøver for at forstå den, og protokollen husker\nintet fra den ene udveksling til den næste. Login, indkøbskurve og sessioner\nbygges ovenpå, typisk med cookies: et headerfelt, serveren sætter én gang, og\nsom klienten sender med på alle senere forespørgsler.\n\nOrdforrådet er lille, men præcist. `GET` og `HEAD` er sikre metoder; de beder om\nen repræsentation og forventes ikke at ændre noget. `PUT` og `DELETE` er\nidempotente, så den samme forespørgsel sendt to gange efterlader serveren i\nsamme tilstand som én gang. `POST` lover ingen af delene. Statuskoderne er\ngrupperet efter første ciffer: 2xx betyder succes, 3xx omdirigering, 4xx en fejl\ni forespørgslen og 5xx en fejl på serveren. En klient, der møder en kode, den\nikke kender, ved derfor alligevel nogenlunde, hvad der skete.\n\nBetydningen har ligget fast, mens overførselsformatet er skiftet ud to gange.\nHTTP/1.1 skriver beskederne som tekstlinjer over en TCP-forbindelse, og hver\nforbindelse leverer sine svar ét ad gangen og i rækkefølge. HTTP/2 beholder\nmetoder og felter, men pakker dem i binære rammer og fletter mange\nforespørgsler sammen på én forbindelse. HTTP/3 viderefører den samme semantik over\nQUIC, en transport bygget på UDP, som undgår TCP’s blokering forrest i køen\npå transportlaget mellem uafhængige strømme. Siden 2022 har IETF udgivet semantikken i ét dokument og hver\nversions overførselsformat i et andet, så »hvad betyder 404« og »hvordan er bytefølgen opbygget«\nnu har hvert sit svar.\n\nHTTP eller HTTPS er altså ikke et valg mellem to protokoller. HTTPS er HTTP med\nTLS nedenunder, som krypterer udvekslingen og beviser serverens navn. WebSocket\nbegynder som en almindelig HTTP-forespørgsel og opgraderer derefter forbindelsen\ntil en kanal, hvor begge parter kan sende, og gRPC er en konvention for\nfjernkald, der kører oven på HTTP/2.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nStort set alle systemer, der taler med andre over internettet, bruger allerede\nHTTP. Det interessante valg er derfor, om man bruger det, protokollen\ndefinerer, eller behandler den som et rør og bygger resten selv.\n\nDer er god grund til at bruge den fuldt ud, for en lang kæde af software forstår\nallerede ordforrådet. Et klientbibliotek må gerne prøve en `GET` igen, når den\nløber tør for tid, men skal lade en `POST` være, og det samme gælder en proxy\nundervejs. En cache må gemme et svar mærket `max-age=600` i ti minutter og\ngive det videre til den næste læser uden at spørge serveren. Overvågning tæller\n5xx-svar som fejl uden at få det at vide. Et API, der sender hvert kald som en\n`POST` til én adresse og melder fejl inde i et 200-svar, giver afkald på alt\ndet, og hver klient må lære netop det API's private regler.\n\nModellen har sine grænser. Forespørgsel og svar passer til en klient, der ved,\nhvad den vil have, og langt dårligere til en server, der har nyt at fortælle.\nDerfor går live-opdateringer som regel over WebSocket, server-sent events eller\ngentagne forespørgsler.\n\nUkrypteret HTTP på det åbne internet er et kortere spørgsmål. Browsere markerer\ndet som usikkert, alle på vejen kan læse og ændre indholdet, og certifikater er\ngratis, så offentlig trafik hører hjemme på HTTPS. Valget mellem HTTP/1.1,\nHTTP/2 og HTTP/3 er mest en indstilling på serveren eller kanten foran den.\nApplikationens kode forbliver den samme, fordi hver forespørgsel betyder det\nsamme i alle tre.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nDet tydeligste eksempel her på sitet er et API, der blev flyttet over på et\nframework, som er bygget op omkring HTTP's egen form.\n[HTTP-API'et flyttede fra Fiber til Huma v2](/da/portfolio/migrated-the-api-to-huma-v2-at-100-parity/),\nder kører oven på Fiber. Hvert endpoint erklæres med structs for input og\noutput, og valideringen kommer fra typerne i stedet for fra håndskrevne tjek.\nUd af de samme erklæringer kommer en OpenAPI-beskrivelse, og et tjek i CI\nsammenligner de ruter, serveren registrerer, med dem, beskrivelsen annoncerer.\nVed 649 paths og 760 operationer er pariteten 100 %, og den holdes, fordi en\nrute uden beskrivelse får buildet til at fejle. Præcis to endpoints blev på rå\nFiber, nemlig WebSocket-endpointene, hvor Humas model med forespørgsel og svar\nikke passer.\n\nSitet bruger selv indholdsforhandling. Hver side udgives både som HTML og som\nMarkdown, og én måde at få Markdown-udgaven på er at\n[sende `Accept: text/markdown` og lade serveren vælge](/da/cli/). Samme side\nforklarer, hvorfor onion-adressen med vilje er almindelig `http://`: adressen\nindeholder tjenestens offentlige nøgle i kodet form, så kredsløbet er godkendt og krypteret,\nfør der overhovedet bliver talt HTTP.\n\nHTTP dukker også op som værktøj i infrastrukturkode. Da en ekstra server blev\nsat op,\n[blev begge udbyderes firewalls skrevet direkte mod deres REST-API'er](/da/portfolio/provisioned-a-second-server-from-code/)\ngennem en generisk HTTP-opgave i stedet for en leverandørsamling. Det fjernede\nen afhængighed og dens versionsdrift mod at skrive hver forespørgsels form i\nhånden. Siden nævner også en anden pris: den generiske HTTP-opgave erklærer\ningen understøttelse af check-tilstand, så en prøvekørsel af det play, der\nopretter maskinen, springer hver opgave i det over. Prøven køres derfor mod\nfirewall-playet.\n\n## Hvor det går galt\n\nDe fleste HTTP-fejl opstår, når et ord i ordforrådet bruges til at betyde noget\nandet end det, resten af kæden hører.\n\n### En fejl, der ligner en succes\n\nEt API svarer 200 og lægger `\"error\": \"card declined\"` i kroppen. En cache kan\ngemme svaret, dashboards tæller det som en succes, og klientens logik for nye\nforsøg går aldrig i gang. Send den statuskode, der passer, 4xx eller 5xx, og\nbeskriv problemet i kroppen. RFC 9457 definerer en JSON-form til netop det,\nleveret som `application/problem+json`.\n\n### Et link, der sletter\n\nEn `GET` ændrer tilstand, for eksempel et afmeldings- eller slettelink i en\nmail. Crawlere, linkforhåndsvisninger i chatapps, sikkerhedsscannere og\nbrowserens forhåndsindlæsning følger alle links på egen hånd, og hver af dem\nkan udløse handlingen. Det, der ændrer data, hører hjemme bag `POST`, `PUT`\neller `DELETE`, eventuelt med en bekræftelsesside, hvis linket skal findes.\n\n### En betaling, der trækkes to gange\n\nKlienten sender en `POST`, forbindelsen ryger, før svaret kommer, og klienten\nprøver igen. Serveren havde allerede behandlet den første. HTTP giver klienten\ningen måde at skelne de to tilfælde på, så API'et må gøre det: tag imod en\nidempotensnøgle i et headerfelt og returnér det gemte resultat, når nøglen\nkommer igen, eller lad klienten vælge den nye ressources id og oprette den med\n`PUT`.\n\n### En formular, der bliver til en GET\n\nServeren svarer på en `POST` med 301 eller 302 for at sende den videre. Af\nhistoriske grunde tillader specifikationen, at brugeragenten skifter metoden til\n`GET` ved netop de to koder, og mange gør det, så kroppen forsvinder undervejs.\nSkal metoden overleve omdirigeringen, er 307 og 308 de rigtige koder.\n\n### Den forkerte udgave fra en cache\n\nÉn URL leverer HTML eller Markdown, dansk eller engelsk, afhængigt af\nforespørgslens headerfelter. En cache, der intet har fået at vide, gemmer den\nudgave, den så først, og giver den videre til den næste læser. Svaret skal\nnævne de felter, det afhænger af, for eksempel `Vary: Accept`, så cachen\ngemmer én kopi pr. udgave frem for én pr. URL.\n\n## Læs mere\n\n- [RFC 9110: HTTP Semantics](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9110) — metoder,\n  statuskoder og headerfelter, defineret én gang for alle versioner.\n- [RFC 9111: HTTP Caching](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9111) — hvornår\n  et gemt svar må genbruges, og hvad `Cache-Control` fortæller en cache.\n- [RFC 9112: HTTP/1.1](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9112) — tekstformatet\n  på ledningen, forbindelser og hvordan en besked afgrænses.\n- [RFC 9113: HTTP/2](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9113) — binære rammer og\n  mange strømme over én forbindelse.\n- [RFC 9114: HTTP/3](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9114) — den samme\n  semantik lagt oven på QUIC-strømme.\n- [RFC 9457: Problem Details for HTTP APIs](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9457)\n  — en fast JSON-krop til at beskrive, hvad der gik galt.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/http/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Sådan virker HTTP: metoder, statuskoder og headerfelter, forskellen på HTTP/2 og HTTP/3, og fem fejl, som API'er gentager igen og igen.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/http/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/http/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/http/","json":"https://engineer.company/da/glossary/http/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/http/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/http/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er HTTP?","url":"https://engineer.company/da/glossary/http/","version":1}