{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/","content_markdown":"# Infrastructure as code\n\n## Hvad det er\n\nInfrastructure as code er praksis med at beskrive det, et system kører på\n(maskiner, netværk, firewallregler, loadbalancere, DNS-poster), i tekstfiler, holde filerne i\nversionsstyring og lade et værktøj bygge det rigtige miljø ud fra dem. Filerne\ner originalen. En ændring af infrastrukturen begynder som en ændring i en fil,\ngennemgår samme review som programkoden og når først det kørende system, når\nværktøjet udfører den. På dansk skrives det også infrastruktur som kode, og\nforkortelsen IaC går igen på begge sprog.\n\nVejledningen NIST SP 800-204C, der handler om DevSecOps for software bygget af\nmicroservices, beskriver infrastructure as code som den kode, der opretter og\nkonfigurerer de ressourcer, et program rulles ud på, og gør det gentageligt og\nensartet hver gang. Ifølge samme vejledning versionsstyres definitionerne med de\nsamme værktøjer som programmets egen kildekode. Gentageligheden er hele pointen.\nEt miljø, der kan skabes ud fra filer, kan skabes igen: ved siden af det første,\nefter et nedbrud eller i en testkonto en tirsdag eftermiddag.\n\nDefinitioner findes i to hovedformer. En deklarativ definition beskriver\nslutresultatet, for eksempel en server af en bestemt størrelse i et bestemt\nnetværk med én port åben, og overlader til værktøjet at regne ud, hvad der skal\noprettes, ændres eller lades i fred. En imperativ definition er en liste af\ntrin: opret dette, tilknyt hint, og åbn så porten. SP 800-204C regner\ninfrastructure as code til deklarativ kode: teamet skriver ned, hvad det har\nbrug for, og et værktøj gør det til en kørende instans. HashiCorp beskriver\nTerraform-sproget på samme måde: det angiver et mål og ikke de trin, der fører\nderhen. Forskellen viser sig ved anden kørsel. En liste af trin fortæller,\nhvordan noget blev gjort én gang, mens en erklæring fortæller, hvad der skal\nfindes, og det er netop det, værktøjet skal vide, når en del af det allerede er\nder.\n\nDer findes ikke ét fælles sprog. SP 800-204C nævner, at koden alt efter\nværktøjet skrives enten i et almindeligt scriptsprog som Python, JavaScript\neller TypeScript eller i værktøjets eget konfigurationssprog, for eksempel\nHashiCorps HCL, som kan være forenelig med et standardformat som JSON, men ikke\nbehøver at være det. Terraforms sprog hører til den sidste slags og ligger i\nfiler, der ender på `.tf`. Azure tager imod Resource Manager-skabeloner i JSON\neller i det kortere sprog Bicep. Ansible skriver sine playbooks i YAML og når\nmaskinerne over SSH med deres eksisterende brugeroplysninger, uden at der\ninstalleres en agent på dem.\n\nDet hjælper at skelne mellem to opgaver, der begge går under navnet.\nProvisionering skaber delene: den virtuelle maskine, disken, netværket,\nfirewallen. Konfiguration former det, der kører inde i en maskine, som allerede\nfindes: pakker, konti, servicefiler. Nogle værktøjer hælder mod den ene opgave\nog nogle mod den anden, og grænsen er flydende. Det, der gør begge dele til\ninfrastructure as code, er, at definitionen ligger i et repository, og at\nværktøjet bringer det rigtige system i overensstemmelse med den.\n\nVærktøjerne husker også forskelligt, hvad de har bygget. Terraform fører en\ntilstandsfil, der kobler ressourcerne i konfigurationen til de rigtige objekter,\ndet har oprettet, og dokumentationen kalder den tilstand sandhedskilden for\nmiljøet. Bicep har ingen tilstandsfil, fordi Azure selv registrerer, hvad der er\nrullet ud. Hvor optegnelsen ligger, afgør, hvad der sker, når to personer kører\nværktøjet samtidig, eller når optegnelsen går tabt.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nFør infrastructure as code blev hvert miljø sat op i hånden og siden lappet i\nhånden. Staging fik en rettelse, som produktion ikke fik, en port åbnet til en\ntest blev aldrig lukket, og én maskine ud af tre fik en nyere pakke. SP 800-204C\nkalder fænomenet drift, i betydningen at noget glider væk: opsætningen i brug\ngiver ikke længere den tilstand, systemet var tænkt til at være i. Vejledningen\npeger også på den sædvanlige vej derind, en ændring lavet i en webkonsol eller\npå kommandolinjen uden om koden. Når en release virker i staging og fejler i\nproduktion, er det ofte den slags afvigelse, der viser sig.\n\nInfrastructure as code flytter originalen ud af det kørende system. Teamet\nændrer definitionen, og det kørende system følger efter. Ingen logger ind for at\nrette en firewallregel; man retter filen, der beskriver firewallen, og værktøjet\nudfører ændringen. Det giver tre ting.\n\nDen første er review og historik. En ændring af netværket bliver til en diff i\nen pull request, som en anden person læser, før noget sker. Måneder senere har\nspørgsmålet om, hvem der åbnede en port og hvorfor, et svar i commit-loggen og\nikke i nogens hukommelse. At fortryde en ændring er et revert efterfulgt af en\nny kørsel af værktøjet.\n\nDen anden er gentagelighed. En velskrevet definition er idempotent: anvendt på\net miljø, der allerede passer, ændrer den ingenting, og anvendt på et, der er\ngledet væk, bringer den det tilbage. Der er to veje dertil: enten justeres det,\nder står, eller det kasseres, og et nyt bygges op fra definitionen. Den anden\nvej, gjort til en fast regel, er immutable infrastructure.\n\nDen tredje er billige miljøer. SP 800-204C beskriver værktøjerne som\nautomatisering af infrastrukturens hele levetid, fra provisionering til\nnedlæggelse, og bemærker, at noget af den lever så kort, at det ikke kan betale\nsig at vedligeholde den. Et team kan oprette flere testmiljøer efter behov og\nrive dem ned igen, og selve koden kan tjekkes, før den rører noget: vejledningen\nkræver, at hver eneste del af den scannes for sårbarheder, før den merges. En\ngren kan få sin egen kortlivede kopi af produktionens opbygning, og en reviewer\nkan se en forhåndsvisning af en ændring, før den godkendes.\n\nOmkostningerne skal også siges lige ud. At ændre én firewallregel via en pull\nrequest er langsommere end at klikke i en webkonsol, og under et nedbrud føles\ndet dyrt. Hvert værktøj har sit eget sprog og sin egen model for tilstand, som\nskal læres. Og en fil, der kan bygge et miljø, kan også slette det: håndtaget\nrækker lige langt begge veje, og derfor betyder forhåndsvisningen lige så meget\nsom kørslen bagefter.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nHer er én ændring på vej fra redigering til kørende system, i et setup hvor et\nCI-job kører værktøjet og lægger prøvekørslen på pull requesten:\n\n```text\nDag 1   09.10  Ret netværksdefinitionen: tillad TCP 443 fra kontoret\n        09.12  Åbn en pull request; CI laver en prøvekørsel (planen)\n        09.14  Planen står på pull requesten: én regel tilføjet, ingen fjernet\n        10.30  En reviewer læser planen såvel som diffen og godkender\n        10.31  Merge; CI udfører den plan, der blev godkendt\n        10.33  En ny kørsel af samme definition melder ingen ændringer\nDag 40         Nogen spørger, hvorfor 443 er åben: commit-loggen siger hvem\n```\n\nPlanen er den del, der tjener sig ind. Diffen viser, hvad forfatteren ville\nændre; planen viser, hvad værktøjet faktisk vil gøre, også det forfatteren ikke\nregnede med, for eksempel en ressource, det har tænkt sig at fjerne. Terraform\nkan gemme en plan i en fil med `-out`, og `terraform apply` udfører så\nhandlingerne i netop den fil, så det, der kører kl. 10.31, er det, revieweren\ngodkendte kl. 10.30. Den stille kørsel kl. 10.33 er kontrollen af, at definitionen\nog systemet nu er enige.\n\nHer på sitet beskriver\n[ydelsessiden om Infrastructure as Code](/da/services/infrastructure-as-code/)\ngentagelig provisionering af servere ud fra versionsstyret konfiguration\ni stedet for at være afhængig af nogens hukommelse.\n\nDet sikre forløb handler mest om rækkefølge, og en\n[porteføljeside fra september 2026](/da/portfolio/provisioned-a-second-server-from-code/)\nviser hvorfor. Den beskriver en ekstra server, som skulle stå hos en anden\nudbyder. Den tidligere maskine var sat op i hånden og først beskyttet senere, så\nen nyoprettet vært, der ikke havde andet at stå imod med end en standardpolitik\nfor adgangskoder, var en tid tilgængelig fra internettet. Denne gang blev\nserveren oprettet fra repositoryet, og beskyttelsen var på plads, før maskinen\nvar. Firewall-playet køres forud for server-playet, og hos den anden udbyder\ntildeles taggene før cloud-firewallen, da regler rettet mod tags ikke har noget\nat hæfte sig på, før taggene er der. En ny kørsel gør ingen skade, for findes\nmaskinen allerede, tager rollen den blot i brug i stedet for at lave en til. Den\nrolle er den eneste, der koster penge, så dens egen dokumentation angiver\nregionen, maskintypen med specifikation og prisen pr. måned i euro. Siden er\nogså ærlig om, hvad en prøvekørsel ikke fanger. Begge firewalls konfigureres ved\nat kalde udbydernes REST-API'er fra en generel HTTP-opgave, og den opgave\nunderstøtter ikke check-tilstand. Derfor lader en prøvekørsel den ligge. Den\negentlige generalprøve er en kørsel af firewall-playet alene, som intet koster\nog kan fortrydes.\n\n## Hvor det går galt\n\nInfrastrukturkode fejler gerne på måder, der ligner succes. Værktøjet kører\nfærdigt uden fejl, CI-kørslen er grøn, og filerne og det rigtige system er\nstille og roligt uenige.\n\n**En hurtig rettelse under en hændelse bliver fjernet af næste kørsel.** Nogen\nåbner en port i konsollen klokken to om natten, nedbruddet er overstået, og en\nuge senere lukker den faste kørsel porten igen, fordi filerne aldrig hørte om\nden. Det modsatte sker også: ingen kører værktøjet igen, og filerne holder op\nmed at beskrive virkeligheden. Skriv nødrettelsen ind i koden samme dag, og kør\net planlagt tjek, der sammenligner filerne med det, der kører; SP 800-204C beder\nom den sammenligning lige efter hver udrulning og med jævne mellemrum, mens\nsystemet kører. Med Terraform gør plan-kommandoens detaljerede exitkode det til\net kort natligt job:\n\n```sh\nterraform plan -detailed-exitcode\n# exit 0: ingen ændringer, exit 1: fejl, exit 2: ændringer fundet\n```\n\nPå en gren, der allerede er udført, betyder exitkode 2, at det rigtige system\nhar bevæget sig væk fra koden, og at nogen bør finde ud af hvorfor.\n\n**At slette en ressource fra filen sletter den ikke altid.** Værktøjerne er\nuenige om, hvad en manglende ressource betyder. For Azure Resource\nManager-skabeloner skriver Microsoft i dokumentationen til what-if, at en\nressource, der findes, men ikke står i skabelonen, kun slettes i complete mode.\nI andre tilstande kører den videre og koster fortsat penge. Lær dit værktøjs\nregel for fjernelse, før du stoler på den, og læs forhåndsvisningen for de\nsletninger, du forventer, såvel som dem, du frygter.\n\n**Prøvekørslen ser ikke alt.** En forhåndsvisning er en model af ændringen,\nikke en garanti. Microsofts what-if-dokumentation nævner egenskaber, der meldes\nsom slettet, selv om Azure blot udfylder en standardværdi under udrulningen, og\nkalder resultatet støj; enhver egenskab, der sættes via `reference`-funktionen,\nvises som ændret ved hver kørsel. Porteføljesiden ovenfor viser det modsatte\nhul: en opgave uden understøttelse af check-tilstand springes over i en\nprøvekørsel, så forhåndsvisningen siger intet om den. Kend dit værktøjs kendte\nstøj, og betragt alt, hvad forhåndsvisningen ikke kan se, som utestet, indtil\nen afprøvning på noget billigt, der kan rulles tilbage, har dækket det.\n\n**Hemmeligheder havner i repositoryet eller i tilstanden.** En adgangskode\nskrevet ind i en definitionsfil bliver liggende i historikken i hver eneste\nklon. Mindre oplagt: Terraforms dokumentation advarer om, at tilstanden kan\nindeholde hemmeligheder, og som standard er den tilstand en lokal fil ved navn\n`terraform.tfstate`. Hold hemmeligheder i et hemmelighedslager og henvis til dem\nved navn, læg tilstanden i fjernlager med låsning og adgangskontrol, som\nHashiCorp anbefaler, og ret aldrig tilstandsfilen i hånden; kommandoen\n`terraform state` findes til de ændringer, der er brug for.\n\n**Et script forklædt som definition.** Et shellscript i repositoryet, der\nopretter en server, er versionsstyret, men det er ikke idempotent: kør det to\ngange, og der står to servere, eller en fejl midt i det hele. Brug deklarative\nressourcer eller trin, der tjekker, før de handler, som rollen ovenfor, der\novertager en eksisterende maskine. Ansibles dokumentation sætter barren klart:\nnår et system allerede er i den tilstand, en playbook beskriver, ændrer en ny\nkørsel af playbooken ingenting.\n\n## Læs mere\n\n- [Implementation of DevSecOps for a Microservices-based Application with Service Mesh (NIST SP 800-204C)](https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/204/c/final)\n  — deklarativ, versionsstyret infrastrukturkode, afvigelser og scanning.\n- [Terraform Language Documentation](https://developer.hashicorp.com/terraform/language)\n  — det deklarative sprog, dets ressourcer og dets blokke.\n- [Command: plan](https://developer.hashicorp.com/terraform/cli/commands/plan)\n  — prøvekørslen, gemte planer og de detaljerede exitkoder.\n- [State](https://developer.hashicorp.com/terraform/language/state)\n  — hvad Terraform registrerer, hvor det ligger, og hvorfor det er følsomt.\n- [Introduction to Ansible](https://docs.ansible.com/ansible/latest/getting_started/introduction.html)\n  — agentløs automatisering over SSH, playbooks og ønsket tilstand.\n- [Template deployment what-if](https://learn.microsoft.com/en-us/azure/azure-resource-manager/templates/deploy-what-if)\n  — forhåndsvisning af en Azure-udrulning, ændringstyperne og den kendte støj.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad infrastructure as code betyder, hvorfor teams skriver servere og netværk ned som filer, hvordan én ændring når frem til systemet, og hvor det går galt.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/","json":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er infrastructure as code?","url":"https://engineer.company/da/glossary/infrastructure-as-code/","version":1}