{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/","content_markdown":"# Internationalisering\n\n## Hvad det er\n\nInternationalisering er det tekniske arbejde, der gør, at ét produkt kan bruges\npå mange sprog og i mange regioner, uden at koden skal ændres for hvert af dem.\nW3C definerer det som design og udvikling af et produkt, en applikation eller et\ndokument, så det let kan lokaliseres til målgrupper, der adskiller sig i kultur,\nregion eller sprog. På engelsk forkortes ordet i18n, fordi der står 18 bogstaver\nmellem det første i og det sidste n, og forkortelsen bruges også i danske\nkodebaser. Nogle kalder den samme idé globalisering.\n\nW3C opsummerer arbejdsdelingen i én sætning: designere og udviklere\ninternationaliserer produkter, så oversættere og lokaliseringsspecialister nemt\nkan lokalisere dem. Internationaliseringen sker én gang, i koden og\nskabelonerne. Lokaliseringen sker igen for hvert marked, i data, som koden\nlæser. Et produkt kan være fuldt internationaliseret og stadig kun findes på ét\nsprog.\n\nDen enhed, begge dele arbejder med, er en locale. CLDR's specifikation definerer\nen locale som en identifikator for en række brugerpræferencer, der typisk deles\nover store dele af verden: et sprog, ofte afgrænset til en region, så `en-GB` og\n`en-US` deler sprog, men skriver en dato forskelligt. Identifikatoren vælger på\nén gang en oversættelse og et sæt konventioner.\n\nW3C deler arbejdet i fire slags. Den første fjerner forhindringer: produktet\nbehandler tekst som Unicode eller håndterer en ældre tegnkodning bevidst, hvor\ndet er nødvendigt, det bygger ikke sætninger ved at sætte stumper sammen, og\nkoden afhænger aldrig af den ordlyd, brugeren ser. Den anden tilføjer\nunderstøttelse, som først et senere sprog får brug for, for eksempel markup til\ntekst, der blander højre-til-venstre- og venstre-til-højre-skrift, en måde at\nangive, hvilket sprog et afsnit er skrevet på, og stilregler til lodret tekst.\nDen tredje lader koden bruge lokale konventioner, som regel fra eksisterende\nbiblioteker frem for tabeller, teamet selv skriver: dato- og tidsformater,\nkalendere, talformater og talsystemer, rækkefølgen, lister sorteres i, og\nhåndteringen af personnavne og tiltaleformer. Den fjerde holder alt, der skal\noversættes, ude af kildekoden, så den rette udgave kan indlæses til hver læser.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nW3C's argument handler om timing. At ombygge et produkt, der er bygget op om ét\nsprog og én kultur, er langt sværere og mere tidskrævende end at designe det til\net globalt publikum fra begyndelsen, og W3C sammenligner arbejdet med år\n2000-problemet, hvor tocifrede årstalsfelter, der gik ud fra, at hvert år\nbegyndte med 19, skulle bygges om. Kommer internationaliseringen sent, ender den\nofte som besværlig og dyr ombygning. Kommer den tidligt, er den en håndfuld\nvaner, der næsten intet koster den dag, de indføres.\n\nPrisen for en manglende vane vokser med hvert sprog. En sætning, der stykkes\nsammen af tre stumper i koden, er én fejl i et produkt på dansk og fem fejl i et\nprodukt med fem sprog, og rettelsen er hver gang ikke en bedre oversættelse, men\nen ændring i koden, der skal gennemgås og udgives som enhver anden. Det samme\ngælder en dato, der formateres i hånden, en liste, der sorteres ved at\nsammenligne bytes, og en test, der finder en knap på dens danske tekst.\n\nVanerne betaler sig også, når intet nogensinde bliver oversat, og det påpeger\nW3C udtrykkeligt. Et produkt, der kun sælges på dansk, modtager stadig navne med\nbogstaver, dansk ikke har, adresser skrevet efter et andet lands skik og datoer\nfra systemer, der sætter måneden før dagen. Tekst, der gemmes som Unicode, og\ndata, der beholder en dato som en dato, indtil den vises, klarer alt det uden\nsærtilfælde.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nDen hurtigste prøve på, om et produkt er internationaliseret, er en sætning med\net tal i. Versionen, der ikke er, bygger sætningen i koden:\n\n```js\nconst label = count + (count === 1 ? \" dag\" : \" dage\");\n```\n\nDet virker for danske heltal og kan ikke oversættes til ukrainsk. Ukrainsk har\ntre former for hele tal og en fjerde for brøker: день efter 1, 21 og 101, дні\nefter 2, 3, 4 og 22, днів efter 0, 5 til 20 og 25, og дня efter et decimaltal.\nUanset hvilket ord en oversætter skriver i den anden gren, er det forkert for de\nfleste tal, fordi 21 tager samme form som 1, og 2 tager en anden form end 5.\n\nNår produktet er internationaliseret, bliver sætningen til en nøgle, og hvert\nsprogs tabel leverer alle de former, sproget har brug for. I Hugo ligger\noversættelsestabellerne i mappen `i18n`, én fil pr. sprog, opkaldt efter\nsprogkoden:\n\n```toml\n# i18n/da.toml\n[days]\none = '{{ . }} dag'\nother = '{{ . }} dage'\n```\n\n```toml\n# i18n/uk.toml\n[days]\none = '{{ . }} день'\nfew = '{{ . }} дні'\nmany = '{{ . }} днів'\nother = '{{ . }} дня'\n```\n\nSkabelonen beder om nøglen og giver tallet med. Den indeholder ikke et ord på\nnogen af sprogene og ingen regel om flertal:\n\n```text\n{{ T \"days\" 21 }}\n```\n\nDe danske sider viser `21 dage` og de ukrainske `21 день`; med 2 viser de `2\ndage` og `2 дні`, og med 5 `5 dage` og `5 днів`. Navnene `one`, `few`, `many` og\n`other` er ikke Hugos opfindelse. Det er flertalskategorierne fra CLDR,\nUnicode-konsortiets samling af lokale konventioner, og Hugos dokumentation\nhenviser til CLDR's oversigt over flertalsregler for at se, hvilke kategorier\nhvert sprog har. Et nyt sprog kommer til som en ny fil uden ændringer i\nskabelonerne.\n\nNår produktet vokser, bliver tabellerne dets største samling tekst, og de kræver\nsamme disciplin som koden. Et af dette websteds projekter,\n[et engelsk/dansk i18n-system](/da/portfolio/built-an-english-danish-i18n-system/),\nrummer 12.027 beskeder pr. locale fordelt på 458 namespace-filer. Hver fil har\net budget på 400 linjer, et linter-tjek sammenligner nøglerne på tværs af\nsprogene, så ingen nøgle findes på det ene sprog og mangler på det andet, og den danske side følger et fastlåst\nordforråd, ned til det uformelle »du«, som værktøjerne håndhæver ved hver\ncommit. Siden kalder budgettet den bærende del: uden en grænse pr. fil ville de\n458 filer have været tolv.\n\n## Hvor det går galt\n\n**Sætninger limes sammen.** En besked bygget som `\"Slet \" + n + \" filer?\"` når\nfrem til oversætteren som to stumper uden nogen sætning omkring dem og i en\nrækkefølge, kun dansk og engelsk har brug for. Et andet sprog vil måske have\ntallet til sidst eller en bøjning, der afhænger af navneordet. W3C nævner omhu\nmed sammensætning af strenge som en del af arbejdet. Gør hver sætning til én\nbesked med navngivne pladsholdere, som oversætteren kan flytte rundt på; Hugos\ndokumentation viser, hvordan `{{ T \"age\" (dict \"name\" \"Will\" \"count\" 1) }}`\nfylder både et navn og et tal ind i én oversat sætning.\n\n**Koden læser ordene på skærmen.** En test, der finder en knap på teksten\n»Gem«, eller en gren, der sammenligner en status med teksten »Betalt«, virker\nindtil den første oversættelse og fejler derefter uden en fejlmeddelelse. W3C\nregner det at undgå, at koden afhænger af brugerfladens tekster, blandt de\nførste ting, internationalisering indebærer. Sammenlign nøgler, identifikatorer\nog faste værdier, og giv testene en stabil attribut at finde elementet på.\n\n**Én flertalsregel til alle sprog.** `count === 1` er den engelske regel skrevet\nsom kode. Den holder for danske heltal, men er forkert for de fleste af de\nsprog, et produkt kan få. CLDR's specifikation definerer seks\nflertalskategorier, zero, one, two, few, many og other, hvoraf kun other er\nobligatorisk, og giver hvert sprog sine egne regler for, hvilken der gælder:\ndansk bruger to, ukrainsk fire. Giv tallet med til beskeden, og lad\noversættelsestabellen rumme alle de kategorier, sproget bruger.\n\n**En manglende oversættelse fejler lydløst.** Hugos `T` falder tilbage på\nstandardsproget, når en nøgle mangler i det aktuelle sprog, og returnerer en tom\nstreng, når standardsproget heller ikke har den. En side kan altså gå i luften\nmed et hul eller med en engelsk vending midt i en dansk sætning. Byg med\n`--printI18nWarnings` for at få listet alle manglende oversættelser og\nfallbacks, slå `enableMissingTranslationPlaceholders` til i et testmiljø, så\nhullerne ses på siden, og sammenlign alle sprogs nøgler i den kontinuerlige\nintegration.\n\n**Datoer og tal formateres i hånden.** En skabelon, der skriver `MM/DD/YYYY`,\neller et tal med komma for hvert tredje ciffer, har kodet ét land ind. Samme dag\ner `10/27/26` på amerikansk engelsk, `27/10/2026` på britisk engelsk,\n`27.10.2026` på dansk og `2026-10-27` på svensk, og det, der på dansk skrives\n12.027,5, er `12,027.5` på engelsk og har mellemrum som tusindtalsseparator på\nnorsk, svensk og ukrainsk. CLDR's specifikation anbefaler at gemme og udveksle\nsprogneutrale data og først formatere dem til læseren. Hold datoer og beløb som\nrene værdier til sidste trin, og formatér dem der med platformens sprogbevidste\nfunktioner. I Hugo viser `time.Format \":date_full\"` samme dato som `Wednesday,\nNovember 3, 2021` på en engelsk side og `Mittwoch, 3. November 2021` på en tysk.\n\n**Teksten gemmes ikke som Unicode.** Et produkt, der skriver »blåbærsyltetøj« i\nUTF-8 og læser det tilbage som Windows-1252, viser »blÃ¥bÃ¦rsyltetÃ¸j«, og et\nprodukt, der gemmer tekst i en ældre kodning beregnet til ét sprog, kan slet\nikke rumme et ukrainsk navn. At tage Unicode i brug er det første punkt på W3C's\nliste. Brug én Unicode-kodning, normalt UTF-8, hele vejen fra databasen til\nbrowseren, og angiv den ved hver grænse, hvor bytes bliver til tekst.\n\n## Læs mere\n\n- [Localization vs. Internationalization](https://www.w3.org/International/questions/qa-i18n#i18n)\n  — W3C's arbejdsdefinitioner af begge begreber, de fire slags arbejde,\n  internationalisering omfatter, og hvorfor det hører hjemme i begyndelsen.\n- [Hugo: Multilingual mode](https://gohugo.io/content-management/multilingual/)\n  — oversættelsestabeller, lokaliserede datoer og valutaer, og hvordan Hugo\n  melder en manglende oversættelse.\n- [Hugo: lang.Translate](https://gohugo.io/functions/lang/translate/) —\n  opslagsrækkefølgen på tværs af sprog, flertalskategorier i\n  oversættelsestabeller og beskeder med navngivne pladsholdere.\n- [UTS #35, Part 1: Core](https://www.unicode.org/reports/tr35/) — CLDR's\n  specifikation: locale-identifikatorer, nedarvning mellem locales og rådet om\n  at holde data sprogneutrale, indtil de vises.\n- [UTS #35, Part 3: Numbers](https://www.unicode.org/reports/tr35/tr35-numbers.html)\n  — talsymboler og talmønstre pr. locale samt flertalskategorierne og reglerne\n  for at vælge mellem dem.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/internationalization/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad internationalisering dækker, hvordan tekster, flertalsregler og formater holdes ude af koden, og seks måder, et produkt svigter sit næste sprog på.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/","json":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er internationalisering?","url":"https://engineer.company/da/glossary/internationalization/","version":1}