Bibliotek

Hvad det er

Et bibliotek er en samling færdige rutiner, som et program låner i
stedet for at skrive dem selv: nogen har løst en opgave én gang, for
eksempel at læse datoer, pakke filer sammen eller tegne en QR-kode,
og stillet løsningen til rådighed bag en række navngivne indgange,
som ethvert program kan kalde. I flertal hedder det biblioteker, i
bestemt form biblioteket, og man møder også de længere former
programbibliotek og kodebibliotek. På Linux har C-biblioteker ofte
et lib-præfiks i filnavnet, Windows kalder den delte slags en DLL,
og i Rust siger man crate, et ord, som Rust-bogen skriver bruges i
flæng med bibliotek. De fleste sprog leveres desuden med et
standardbibliotek: de moduler, der findes i enhver installation,
uden at man skal tilføje noget.

Et bibliotek er genbrugelig kode, og det er lettest at forklare ud
fra naboerne. En applikation kører af sig selv og har en bruger; et
bibliotek har ingen af delene og kører kun inde i et program, der
kalder det. Et framework ligger tættere på. Med et bibliotek er det
programmets egen kode, der styrer og kalder biblioteket, når der er
brug for det; et framework styrer selv og kalder programmets kode de
steder, det har gjort plads til. En pakke er endelig den kasse, et
bibliotek sendes ud i, med navn, version og en liste over, hvad det
kræver, mens biblioteket er koden i kassen.

Det, der gør et bibliotek brugbart, er dets grænseflade: de
funktioner, typer og konstanter, det lover at holde fast i. Semantic
Versioning bygger hele sit system på det løfte. Et projekt, der
følger det, skal erklære et offentligt API, og hovedversionen
stiger, hver gang det API ændres på en måde, der bryder med det
gamle.

Program Library HOWTO inddeler biblioteker på Linux efter, hvornår
de kommer ind i programmet. Et statisk bibliotek kopieres ind i den
eksekverbare fil, når den bygges. Et delt bibliotek indlæses, når
programmet starter, og deles af alle programmer, der bruger det, så
det kan opdateres, uden at de skal bygges igen. Et dynamisk indlæst
bibliotek åbnes, mens programmet kører, og det er sådan,
plugin-systemer som regel virker.

Hvorfor det betyder noget

Hvert bibliotek, et projekt tager ind, er en beslutning med tre
mulige svar: brug et eksisterende, skriv koden selv, eller kopiér et
lille, afgrænset stykke ind i repositoriet og ej det fra da af. Det
sidste kaldes vendoring.

Et eksisterende bibliotek er som regel det rigtige valg. Forfatterne
har allerede mødt grænsetilfældene, og andre brugere har meldt
fejlene. Regningen kommer senere og er let at overse: bibliotekets
egne afhængigheder følger med, dets sikkerhedsadvarsler bliver
projektets, dets udgivelsesrytme bestemmer tempoet i
opgraderingerne, og dets licens rejser med ind i produktet. Et
bibliotek, som vedligeholderen har opgivet, bliver i buildet, indtil
nogen skifter det ud.

At skrive koden selv giver kontrol og koster alt det, biblioteket
ville have sparet: grænsetilfældene, testene og vedligeholdelsen, så
længe koden lever. Det er det rigtige valg, når problemet er smalt
og centralt, når de eksisterende biblioteker er langt større end
behovet, eller når projektet har en grund til at holde antallet af
afhængigheder nede.

Måden, et bibliotek linkes på, spiller også ind. Et program bygget
med et statisk bibliotek bærer en fast kopi, så en
sikkerhedsrettelse i biblioteket først når brugerne, når programmet
bygges og udgives igen. Et delt bibliotek kan rettes én gang for
hele systemet, til gengæld stoler programmet på den version,
systemet leverer. Licenserne er ligeglade med forskellen: GNU's
licens-FAQ slår fast, at et GPL-dækket værk, der linkes statisk
eller dynamisk med andre moduler, udgør et samlet værk, og så dækker
GPL'ens vilkår hele kombinationen.

For den, der bestiller software, er de praktiske spørgsmål, hvilke
biblioteker resultatet afhænger af, under hvilke licenser, og hvem
der ejer de biblioteker, leverandøren selv tager med.

Sådan ser det ud i praksis

En dokumentgenerator skulle sætte en QR-kode på hvert dokument med
et link til netudgaven. Ethvert af de eksisterende QR-biblioteker
ville have klaret opgaven, men projektet havde med vilje holdt sig
til to afhængigheder ved kørsel, en skabelonmotor og en
PDF-renderer, for at generatoren også ville lade sig installere om
mange år. I stedet fik projektet sin egen QR-encoder på 522 linjer:
kodning i byte-tilstand, Reed-Solomon-fejlkorrektion over GF(256),
positions-, timing- og justeringsmønstrene, format- og
versionsinformation og alle otte maskemønstre, vurderet efter de
fire strafregler. En dekoder, der er skrevet uafhængigt af
encoderen, læser hver genereret kode tilbage ved hver kørsel og
kontrollerer, at resultatet er det samme som inputtet. Siden er
omhyggelig med sin påstand: encoderen dækker kun de tilstande og
versioner, dokumenterne bruger, og begrundelsen er budgettet for
afhængigheder, ikke en tro på, at den slår et modent bibliotek.

En native macOS-klient kalder et kernebibliotek gennem dets
C-grænseflade, og i starten var den grænseflade beskrevet i en
håndskrevet header. Kald til tre funktioner, der var forsvundet fra
kernen, blev kompileret og linket og gik så ned under kørslen, fordi
både compiler og linker kun havde set den håndskrevne stedfortræder
og aldrig kernens rigtige erklæringer. Løsningen blev en parser, der
efterprøver hvert kaldsted, mod den rigtige header på 7.308 linjer
med 268 erklæringer, og den stopper buildet ved ethvert kald og
enhver enum-konstant, som headeren ikke erklærer. Den tjekker
erklæringer, så en funktion, der beholder sin signatur, men skifter
betydning, slipper igennem.

Vilkårene for hvert samarbejde fastlægger, hvem der ejer hvad. Kode,
der skrives til en kunde, bliver kundens ved fuld betaling.
Biblioteker og generelle værktøjer, som virksomheden har skrevet
tidligere eller til sig selv, er undtagelsen: de forbliver
virksomhedens, og kunden får en varig licens, der ikke kan trækkes
tilbage, til at bruge dem i det leverede. Open source-kode fra andre
følger fortsat den licens, ophavsfolkene har valgt, og kunden får at
vide, hvilke af de komponenter der er endt i resultatet.

Hvor det går galt

En rutineopdatering vælter buildet

En afhængighed går fra 2.3 til 2.4, og kode, der kompilerede i går,
fejler eller opfører sig anderledes. Enten ændrede biblioteket sin
offentlige grænseflade uden at hæve hovedversionen, eller også
byggede projektet på noget, biblioteket aldrig har lovet, som en
intern funktion eller en udokumenteret adfærd. Lås præcise versioner
i en lockfil, opgradér bevidst med ændringsloggen åben, og kald kun
det, biblioteket dokumenterer som offentligt.

Programmet stoler på en beskrivelse af biblioteket

Et build, der gik igennem uden en eneste fejl, går ned, første gang
en bestemt funktion bliver brugt. Koden blev kompileret mod headere,
typestubbe eller bindinger, som nogen skrev i hånden, og de gled væk
fra det bibliotek, der rent faktisk bliver linket ind. Generér
bindingerne fra bibliotekets egen offentliggjorte grænseflade, eller
tjek hvert kald mod den som en del af buildet, så en
uoverensstemmelse stopper dér og ikke foran en bruger.

En lille funktion trækker et stort træ med sig

Der var brug for én funktion, og det bibliotek, der leverer den, kom
med dusinvis af egne afhængigheder, hver med sine egne
sikkerhedsadvarsler, licenser og opdateringer. Se på, hvad et
bibliotek trækker med sig, før det tages ind, og ikke kun på dets
egen størrelse. Når behovet er smalt og veldefineret, kan et lille
stykke kode kopieret ind i repositoriet med sine egne test være det
billigste at eje.

Licensen følger med koden

Sent i et projekt opdager nogen, at et bibliotek i et lukket produkt
er under en licens, hvis vilkår omfatter hele det samlede værk.
Ingen tjekkede licenser, da biblioteket blev tilføjet, og at det
blev linket dynamisk, ændrede intet. Tjek licensen på hvert
bibliotek i det øjeblik, det tilføjes, gem listen sammen med
udgivelsen, og bed leverandører om deres.

Læs mere

  * Program Library HOWTO: Introduction — hvad et programbibliotek
er på Linux, og hvordan statiske, delte og dynamisk indlæste
biblioteker adskiller sig fra hinanden.

  * The Rust Programming Language: Packages and Crates — library
crates over for binary crates, og hvordan en pakke rummer dem.

  * Semantic Versioning 2.0.0 — reglerne for versionsnumre, der gør
et biblioteks offentlige API til et løfte.

  * The Python Standard Library — et standardbibliotek i fuld
størrelse: alt det, der følger med enhver Python-installation.

  * Frequently Asked Questions about the GNU Licenses — hvad GPL
betyder for programmer, der linker et GPL-dækket bibliotek, statisk
eller dynamisk.

hDenne side på nettet	URL:https://engineer.company/da/glossary/library/	engineer.company	70
