{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/localization/","content_markdown":"# Lokalisering\n\n## Hvad det er\n\nLokalisering er arbejdet med at tilpasse et produkt til ét bestemt marked: dets\nsprog og dermed de konventioner, læserne forventer for datoer, tal, priser,\nnavne, adresser og rækkefølgen i en liste. W3C definerer det som tilpasning af\net produkt, en applikation eller et dokuments indhold til de sproglige,\nkulturelle og øvrige krav i et bestemt målmarked, og kalder det marked en\nlocale. På engelsk staves ordet localization eller localisation, og det\nforkortes l10n, for de 10 bogstaver mellem det første l og det sidste n.\n\nW3C tilføjer, at lokalisering ofte opfattes som et synonym for oversættelse af\nbrugerfladen og dokumentationen, og at opgaven ofte er væsentligt mere kompleks.\nListen over, hvad der kan skulle tilpasses, omfatter tal-, dato- og\ntidsformater; valuta; tastaturlayout og brugen af det; sortering; symboler,\nikoner og farver; tekst og grafik, som en kultur kan misforstå eller opfatte som\ntaktløs; lovkrav; formatet for adresser, postnumre og telefonnumre og\nrækkefølgen af navne; og de krav, hver skrift stiller for at kunne læses. Hvor\nforretningsskikken er en anden, med regnskab som W3C's eksempel, kan\ntilpasningen betyde, at produktets logik, visuelle design eller præsentation\nskal tænkes forfra.\n\nLokalisering bygger på internationalisering og kommer efter den.\nInternationaliseringen sker én gang, i koden, så intet ved et enkelt marked er\nbygget ind i den. Lokaliseringen sker for hver locale, i data, som koden læser:\nde oversatte beskeder og de konventioner, der gør en gemt dato eller et gemt\nbeløb til den tekst, læseren forventer. Et produkt, der er godt\ninternationaliseret, kan få en ny locale uden en ændring i koden; et, der ikke\ner, skal ændres igen for hvert marked, det går ind på.\n\nDet meste af konventionsdataene behøver teamet ikke selv at skrive.\nUnicode-konsortiets projekt CLDR samler dem for over 100 sprog, gennemgået af\nmodersmålstalere og sprogeksperter, og projektets eget eksempel er fillisten på\nen telefon: formatet på datoerne, tallene, enhederne for filernes størrelse og\nden alfabetiske rækkefølge afhænger alle af sproget og kommer som regel fra\nCLDR. Projektet oplyser, at dets data er bygget ind i alle moderne styresystemer\nog browsere og i sprog som Java, C#, Swift og JavaScript. Et produkt får altså\nde fleste af sine formater fra platformen, forudsat at koden beder platformen om\ndem i stedet for at skrive dem selv.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nEt produkt, der er oversat, men ikke lokaliseret, virker fremmed. Hver etiket\nstår på dansk, og alligevel kommer måneden først i datoen, prisen har\ndollartegn, og listen over byer har Aarhus stående under A. Den danske læser\nbemærker hver af dem med det samme, og hver af dem fortæller, at produktet er\nlavet til nogle andre.\n\nNogle af uoverensstemmelserne ændrer, hvad læseren forstår. Strengen 10/11/2026\ner 11. oktober for en amerikansk læser og 10. november for en britisk; begge er\ngyldige datoer, så intet fejler, og den ene af de to læsere handler på den\nforkerte dag. Strengen 1,234 betyder tusind to hundrede og fireogtredive på\nengelsk og én komma to tre fire på dansk, en faktor tusind i en mængde eller en\npris. En forkert oversættelse ser forkert ud. En forkert konvention ser rigtig\nud og bliver læst forkert.\n\nW3C's liste rækker også ud over skærmen. Lovkravene er forskellige fra marked\ntil marked, og det samme er måden, en virksomhed drives på, så en locale kan\nkræve andre betingelser, andre oplysninger på fakturaen eller et andet forløb\ngennem et køb. Det er beslutninger for forretningen, og de hører hjemme i planen\nfor en locale, før den første besked bliver oversat.\n\nOmkostningen er pr. locale, og den slutter ikke. Hver ny besked skal oversættes\ntil hvert sprog, hver udgivelse skal læses igennem i hver locale, før den går\nud, og hvert marked kommer med sine egne konventioner, der skal tjekkes. Et\nteam, der tilføjer et sprog, lægger det arbejde oven i hver senere udgivelse, og\nderfor er beslutningen om at gå ind på et marked også en beslutning om\nudgivelsesprocessen.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nPlatformen klarer det meste, når koden giver den en værdi og en locale. I\nJavaScript tager formatteringsobjekterne i `Intl` imod begge og returnerer\ntekst:\n\n```js\nconst when = new Date(\"2026-10-27T12:00:00Z\");\nconst money = { style: \"currency\", currency: \"DKK\" };\nfor (const locale of [\"en-US\", \"en-GB\", \"da\", \"nb\", \"sv\", \"uk\"]) {\n  const date = new Intl.DateTimeFormat(locale, { dateStyle: \"short\" });\n  const price = new Intl.NumberFormat(locale, money);\n  console.log(locale, date.format(when), price.format(800));\n}\n```\n\nKørt i Node.js 25, der har data fra CLDR 47, skriver koden én dato og én pris på\n800 danske kroner på seks måder:\n\n```text\nen-US 10/27/26 DKK 800.00\nen-GB 27/10/2026 DKK 800.00\nda 27.10.2026 800,00 kr.\nnb 27.10.2026 800,00 DKK\nsv 2026-10-27 800,00 Dkr\nuk 27.10.26 800,00 DKK\n```\n\nKoden har ikke valgt noget af det. Den danske læser ser kr., den svenske Dkr,\nfordi kr i Sverige betyder svenske kroner, og den norske og den ukrainske læser\nser valutakoden. Rækkefølgen af dag og måned, skilletegnene, decimalkommaet og\nvalutaens placering kommer alle fra locale-dataene. I det rigtige output er\nmellemrummet mellem beløbet og valutaen et hårdt mellemrum, U+00A0, der holder\nde to sammen på samme linje.\n\nSortering virker på samme måde. Seks danske stednavne, sorteret for tre locales:\n\n```js\nconst towns = [\"Aabenraa\", \"Ærø\", \"Åkirkeby\", \"Odense\", \"Østerbro\", \"Vejle\"];\nfor (const locale of [\"en\", \"da\", \"sv\"]) {\n  const order = new Intl.Collator(locale).compare;\n  console.log(locale, towns.toSorted(order).join(\", \"));\n}\n```\n\n```text\nen Aabenraa, Ærø, Åkirkeby, Odense, Østerbro, Vejle\nda Odense, Vejle, Ærø, Østerbro, Aabenraa, Åkirkeby\nsv Aabenraa, Odense, Vejle, Åkirkeby, Ærø, Østerbro\n```\n\nEngelsk behandler æ, ø og å som varianter af a og o. Dansk placerer Æ, Ø og Å\nefter Z og sorterer den gamle stavemåde Aa som Å, så Aabenraa rykker fra første\ntil næstsidste plads. Svensk sætter sine egne Å, Ä og Ö efter Z og sorterer Æ\nsammen med Ä og Ø sammen med Ö. Hver rækkefølge er rigtig for sine læsere, og en\ndansk læser, der leder efter Aabenraa nederst i en liste sorteret til engelsk,\nhar god grund til at tro, at byen mangler.\n\nEt websted bygget med Hugo har de samme værktøjer i sine skabeloner. Hugos\ndokumentation sender ét beløb gennem `lang.FormatCurrency`:\n\n```text\n{{ 512.5032 | lang.FormatCurrency 2 \"USD\" }}\n```\n\nEn engelsk side viser det som $512.50, en fransk som 512,50 $US og en tysk som\n512,50 $, og `lang.FormatNumber` og `lang.FormatPercent` gør det samme for\nalmindelige tal og procenter.\n\nLokalisering er en del af en af dette websteds ydelser. Ydelsen\n[Internationalisering \u0026 lokalisering](/da/services/i18n-localization/)\nbeskriver målet som software, der læses naturligt på hvert marked, kunden sælger\npå, også datoer, valutaer og den måde, navne sorteres på. Blandt resultaterne er\net tværsprogligt indholdstjek, der fejler, når en oversættelse udelader et tal,\nsom den engelske tekst angiver, eller når et sprog bruger en notation, der ikke\nhører til det, og som fandt to danske beskrivelser, der manglede en metrik, og\nseksten ukrainske tekststykker med citationstegn på engelsk vis.\n\n## Hvor det går galt\n\n**Lokalisering budgetteres som oversættelse.** Planen for et nyt marked dækker\nbeskedfilerne og intet andet, så produktet lanceres på det nye sprog med det\ngamle markeds datoer, priser, adresser og sorteringsorden, og hullerne bliver\nfundet af kunderne. Planlæg hver locale ud fra hele W3C's liste, afgør, hvilke\npunkter der gælder for netop det marked, og lad en læser med sproget som\nmodersmål gennemgå det færdige produkt frem for beskedfilerne.\n\n**Et sprog forveksles med en locale.** `en` siger ikke, om 27. oktober skrives\n`10/27/26` eller `27/10/2026`, og outputtet ovenfor viser, at de to engelske\nlocales er uenige om både rækkefølgen og årstallets format. Et produkt, der kun gemmer\nsproget, må gætte resten, og det gætter på ét markeds konventioner for alle de\nandre. Gem et fuldt tag som `en-GB` eller `da-DK` for hver bruger, tag det fra\nen udtrykkelig indstilling, hvor der er en, og giv det videre til hver eneste\nformatering.\n\n**Valutaen gættes ud fra locale.** CLDR's specifikation siger det ligeud: et\nbeløb må aldrig sendes mellem systemer uden en kendt valutakode, for ellers\nrisikerer man, at én bruger læser tallet 3,5 som 3,50 dollar og en anden som\n3,50 euro. Den tilføjer, at et beløbs valuta er uafhængig af læserens sprog, og\nat kun dårligt designet software udelader koden og udleder valutaen af locale. I\nSkandinavien går gættet galt i stilhed, fordi dansk, norsk og svensk hver\nforkorter deres egen valuta kr, så en pris gemt som 800 læses som 800 danske\nkroner af én læser og 800 norske kroner af den næste. Gem hvert beløb med sin\nISO 4217-kode, og formatér det til læseren; en dansk læser ser så en norsk pris\nsom 800,00 NOK.\n\n**Lister sorteres efter kodepunkt.** JavaScripts standard-`sort` sammenligner\nUTF-16-kodeenheder, hvilket placerer Є og І før resten af det ukrainske alfabet\nog Ґ efter Я, fordi deres kodepunkter ligger uden for intervallet fra А til я.\nSorteret på den måde bliver `[\"Ялта\", \"Ґанок\", \"Гора\", \"Єнот\", \"Іван\", \"Дуб\"]`\ntil Єнот, Іван, Гора, Дуб, Ялта, Ґанок; med `new Intl.Collator(\"uk\").compare`\nbliver det Гора, Ґанок, Дуб, Єнот, Іван, Ялта, som er det ukrainske alfabets\nrækkefølge. Sortér tekst, der skal vises, efter læserens locale, med\n`Intl.Collator` i koden eller med databasens collation, og behold\nkodepunktsorden til nøgler, som ingen læser ser.\n\n**Tests sammenligner med formateret tekst, der er skrevet i hånden.** En test,\nder forventer `800,00 kr.` med et almindeligt mellemrum, fejler mod\nformatteringen, som sætter U+00A0 der, og det samme hårde mellemrum adskiller\ntusinderne på norsk, svensk og ukrainsk. Locale-data bliver også revideret fra\nén CLDR-udgave til den næste, så en streng, der passede før en opgradering af\nplatformen, ikke nødvendigvis passer efter den. Byg den forventede tekst med den\nsamme formatering og locale, som koden bruger, eller test på den gemte værdi og\nden locale, der blev givet med, frem for på den færdige streng.\n\n**Layoutet er tegnet til engelsk.** En knap, der passer til Save, skal også\nkunne rumme Зберегти, med dobbelt så mange bogstaver, og en menu, der passer til\nSettings, skal kunne rumme det danske Indstillinger. Faste bredder skærer det\nlængere ord af eller skubber det ned på en ny linje, og ofte er den første, der\nser det, en læser på netop det marked. Lad containere vokse med deres tekst,\nundgå faste bredder omkring oversatte ord, og gennemgå hver locale på den\nsmalleste skærm, produktet understøtter.\n\n## Læs mere\n\n- [Localization vs. Internationalization](https://www.w3.org/International/questions/qa-i18n#l10n)\n  — W3C's arbejdsdefinition af lokalisering, listen over, hvad en locale kan\n  kræve tilpasset, og hvordan lokalisering forholder sig til\n  internationalisering.\n- [Hugo: Multilingual mode](https://gohugo.io/content-management/multilingual/)\n  — lokaliserede datoer, valutaer, tal og procenter i Hugos skabeloner sammen\n  med oversættelsestabeller og URL'er pr. sprog.\n- [UTS #35, Part 3: Numbers](https://www.unicode.org/reports/tr35/tr35-numbers.html)\n  — CLDR's tal- og valutaformater, herunder reglen om, at et beløb altid følges\n  af sin valutakode.\n- [Unicode CLDR Project](https://cldr.unicode.org/) — projektet, der samler\n  locale-data for over 100 sprog og leverer dem til styresystemer, browsere og\n  programmeringssprog.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/localization/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad lokalisering tilpasser ud over oversættelsen, hvor datoer, priser og sorteringsorden kommer fra, og seks måder, et produkt misforstår sit marked på.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/localization/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/localization/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/localization/","json":"https://engineer.company/da/glossary/localization/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/localization/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/localization/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er lokalisering?","url":"https://engineer.company/da/glossary/localization/","version":1}