Onion-tjeneste

Hvad det er

Hvor et almindeligt website findes via et DNS-navn, der peger på en
IP-adresse, nås en onion-tjeneste inde i Tor-netværket under et
navn, der er afledt af tjenestens egen offentlige nøgle. I daglig
tale siger man ofte bare en onion, én tor-dæmon kan køre flere
onion-tjenester side om side, og specifikationen bruger stadig det
ældre navn hidden service.

Selve navnet består af 56 tegn i base32 efterfulgt af `.onion`.
Afkodet giver det 35 bytes: tjenestens ed25519-identitetsnøgle på 32
bytes, en kontrolsum på to bytes taget fra en SHA3-256-hash af
nøglen og en versionsbyte med værdien 3. Den byte står sidst, og
derfor ender alle nuværende adresser på bogstavet d. Ingen vælger
etiketten; den er nøglen skrevet ud. Version

2-navnene, der gik forud, var 16 tegn skåret ud af en SHA-1-hash af
en RSA-1024-nøgle, og tor droppede dem i udgave 0.4.6.1-alpha i
2021.

For at to parter kan mødes, uden at nogen af dem afslører, hvor de
er, bruger protokollen to slags mødesteder. Tjenesten udpeger nogle
relæer som introduktionspunkter, holder kredsløb åbne til dem og
lægger en underskrevet beskrivelse (descriptor), der lister dem, op
på relæer, der fungerer som katalog. Beskrivelsen arkiveres under en
blindet nøgle, der skifter for hver periode, og indholdet er
krypteret, så et relæ, der gemmer den uden at kende adressen, ikke
kan læse listen. En klient, der kender adressen, henter
beskrivelsen, kontrollerer underskriften mod nøglen i navnet, vælger
selv et relæ som rendezvous-punkt og beder gennem et af
introduktionspunkterne tjenesten om at møde op dér. Tjenesten bygger
sit eget kredsløb til rendezvous-punktet og gør håndtrykket færdigt,
og relæet kobler de to kredsløb sammen. Hele vejen går over seks
relæer, tre valgt af hver side, og ingen af enderne lærer den andens
IP-adresse. Med en valgfri tilstand, der nu hedder restricted
discovery og tidligere hed client authorization, krypteres
beskrivelsen desuden til hver godkendt klients nøgle, så kun de
klienter får at vide, hvor introduktionspunkterne er.

Hvorfor det betyder noget

For et almindeligt website deler DNS og en certifikatudsteder
opgaven med at fortælle læseren, hvem hun eller han taler med. En
onion-tjeneste klarer sig uden dem begge, for navnet gør arbejdet
selv: når klienten har kontrolleret beskrivelsens underskrift og
gennemført håndtrykket, ved den, at modparten er den, der har den
private nøgle bag adressen. RFC 7686, som reserverer `.onion` som et
domænenavn til særlig brug, beskriver sådanne navne som en
sammensmeltning af placering og autentificering og drager
konsekvensen: et onion-navn kan hverken registreres, tildeles,
overdrages eller tilbagekaldes. At eje et betyder at råde over
nøgleparret, hverken mere eller mindre.

Krypteringen følger af samme konstruktion. Trafik til en
onion-tjeneste forlader aldrig Tor-netværket, så der sidder intet
exit-relæ for enden og ingen sidste strækning i klartekst.
Almindelig `http://` på en onion bærer derfor en side, der er
krypteret hele vejen, til en vært, hvis identitet klienten har
tjekket mod det navn, den fik.

Set fra driftens side er retningen på forbindelserne lige så vigtig.
Tjenesten ringer kun ud, til sine introduktionspunkter og til hvert
rendezvous-punkt, så den behøver ingen åben indgående port og virker
bag NAT. Værtens liste over åbne porte er den samme bagefter som
før.

Læserne skal stadig lære adressen at kende. Et website kan annoncere
den med en `Onion-Location`-header i svaret, og Tor Browser viser så
en lilla knap i adresselinjen, der fører til onion-udgaven af siden.
Tor-projektet stiller tre betingelser: værdien er en `http:`- eller
`https:`-URL med en onion-vært, siden, der sender den, er hentet
over HTTPS, og den side ligger ikke selv på en onion. Et meta-tag
kan bære samme besked, hvor man ikke kan sætte headers, men uden
stien, så hver side peger på én fast URL.

Sådan ser det ud i praksis

Virksomhedens onion-spejl på en læsbar adresse er beskrevet trin for
trin. Dæmonen kommer fra distributionens egen pakke, med den
udgående proxyport slået fra. Den private nøgle bag adressen blev
genereret uden for hosten og har aldrig været i repositoriet eller
på en laptop; rollen nægter at overskrive en identitet, den ikke
selv har lavet, så en nøgle lagt på plads i hånden bliver brugt, som
den er. Adressen står som en erklæret værdi i inventaret, og hver
konvergens kontrollerer, at identitetsfilen på hosten matcher den,
så en udskiftet nøgle med en forældet erklæring stopper kørslen.
Begge hemmelighedsvagter fanger nøglefilen, efter at en måling
viste, at det oplagte mønster for nøglefiler ramte en deploy-nøgle
og missede denne.

Et læsbart præfiks kan man lede efter, men aldrig vælge. Hvert
ekstra tegn koster toogtredive gange det forrige, så de otte
bogstaver i `engineer` kræver i gennemsnit omkring 1.100 milliarder
nøglepar. Den tilfældige adresse, spejlet først kørte med, blev
pensioneret ved en trinvis omlægning, så den udgivne adresse virkede
hele vejen igennem. Et trin lignede det sidste uden at være det:
nøglen landede, konvergensen meldte ingen ændring, og den nye
adresse blev aldrig udgivet, fordi intet navngav dens mappe. Nu
fejler rollen på enhver identitet på disken, som ingen tjeneste
navngiver.

Kolofonen gengiver hele adressen,
`engineer2ezpeji52ipphljcflzyhetvy5r6tnqubtq45nzlxxv6rsqd.onion`,
ved siden af Gemini- og Gopher-adresserne. Onion-tjenesten henter
sine filer fra den mappe, som web, Gemini og Gopher også læser, så
den ikke kan komme ud af trit med dem: hver udrulning når alle fire
på én gang. Webudgaven sender `Onion-Location`, så Tor Browser selv
tilbyder onion-adressen. Siden gør også rede for, hvad læserens eget
netværk ser gennem hver dør: over Gopher hvilken side der læses,
over Gemini hvilken adresse der blev bedt om, over onion-tjenesten
ingen af delene. Præfikset kalder den en bekvemmelighed, ikke et
bevis, og den beder læseren sammenligne hele adressen.

Adressens opbygning kan efterprøves uden netforbindelse. Disse
linjer afkoder den og regner kontrolsummen efter, og begge
sammenligninger udskriver `True`:

```python
import base64
import hashlib

label = "engineer2ezpeji52ipphljcflzyhetvy5r6tnqubtq45nzlxxv6rsqd"
raw = base64.b32decode(label.upper())
key, checksum, version = raw[:32], raw[32:34], raw[34:]
digest = hashlib.sha3_256(b".onion checksum" + key + version).digest()
print(version == b"\x03", digest[:2] == checksum)
```

En gyldig kontrolsum viser, at adressen er velformet, men ikke hvem
den tilhører. Det får man at vide ved at læse den på virksomhedens
egne HTTPS-sider.

Hvor det går galt

Nøglen er det eneste skøde. Der står ingen registrator bag navnet,
så en mistet privat nøgle er en mistet adresse, og en kopieret nøgle
lader en anden svare på den. Tor-projektets opsætningsvejledning
siger, at nøglefilerne skal holdes private, og at man bør tage
backup af nøglen, hvis tjenesten skal leve længe. Behandl den som en
signeringsnøgle og ikke som konfiguration.

Kun de første bogstaver bliver læst. RFC 7686 advarer om, at en
angriber kan finde nøgler, hvis navne ligner det tilsigtede, og at
risikoen vokser, fordi navnene intet betyder for et menneske. RFC'en
regner læsbare navne, købt med betydelig regnekraft, som én
modforanstaltning, men et præfiks på otte tegn efterlader de øvrige
48 lige så uigennemskuelige som før. Sammenlign hele adressen, eller
kom ind via et bogmærke eller et link på sitets egne HTTPS-sider.

Serveren røber sig selv. Tor skjuler, hvor tjenesten kører, men
softwaren bag den kan stadig fortælle det. RFC 7686 nævner en
server, der lækker sin identitet i en besked på applikationsniveau,
blandt de måder beskyttelsen brydes på, og en fejlside med maskinens
rigtige værtsnavn er netop sådan en. Opsætningsvejledningen
anbefaler desuden at give trafikken videre til webserveren over en
Unix-socket i stedet for TCP, så tjenesten ikke siver ud på det
lokale netværk:

```text
HiddenServiceDir /var/lib/tor/my-website/
HiddenServicePort 80 unix:/var/run/tor/my-website.sock
```

Det vejer tungest dér, hvor selve placeringen er hemmeligheden.

Navnet havner i DNS. Software, der ikke taler Tor, spørger den
almindelige resolver om et onion-navn, og så ved det lokale netværk
og DNS-udbyderen, hvilken onion der var tale om. RFC 7686 siger, at
sådan software skal melde fejl uden at slå navnet op, og at
DNS-servere skal svare, at navnet ikke eksisterer. Giv i stedet
navnet videre til Tor-klienten.

En `Onion-Location`-knap, der aldrig dukker op. En header, der kun
sættes på omdirigeringen fra almindelig HTTP, bryder kravet om
HTTPS, og en med en tastefejl i adressen sender læserne ud i
ingenting. Kontrollér headeren på det endelige HTTPS-svar.

Læs mere

  * Tor Rendezvous Specification, version 3 — hele protokollen:
identitetsnøgler og blindede nøgler, beskrivelser, introduktion og
rendezvous.

  * Encoding onion addresses — formlen, der gør en offentlig nøgle
til et navn på 56 tegn, med eksempeladresser.

  * How do Onion Services work? — introduktionspunkter, beskrivelser
og rendezvous gennemgået trin for trin.

  * Set up Your Onion Service — torrc-linjerne, de filer tor
opretter, og råd om nøgler og om at røbe placeringen.

  * Onion-Location — opsætning af header og meta-tag til Apache,
Nginx og Caddy og de betingelser, headeren skal opfylde.

  * RFC 7686 — hvorfor `.onion` er reserveret, og hvad resolvere,
DNS-operatører og registratorer skal gøre med det.

hDenne side på nettet	URL:https://engineer.company/da/glossary/onion/	engineer.company	70
