# Regressionstest

## Hvad det er

En regressionstest kontrollerer, at software efter en ændring bevarer adfærd, der allerede
virkede. En ny eksportindstilling kan opfylde alle sine krav og stadig ændre de rækker, en
eksisterende bruger får. Prøver man alene den nye indstilling, får man svar på, om den nye
funktion virker. En regressionstest gennemgår også det tidligere forløb og undersøger, om en
vigtig egenskab holder.

NASA's håndbog beskriver regressionstest som en metode til at kontrollere, om ændringer har
medført nye fejl. Den peger på at gentage kendte kontroller, der er knyttet til ændret kode eller
ændrede krav, og på at inddrage de moduler, der har forbindelse til hinanden. Ideen gælder ved
opdatering af kode, afhængigheder, opsætning, data eller miljø. Et program kan ændre adfærd, selv
om kildekoden står urørt.

Bekræftelse af en rettelse og regressionstest supplerer hinanden. Genskab først fejlen, og
kontrollér det rettede resultat. Undersøg så den nærliggende adfærd, der skal bevares. Det
oprindelige fejltilfælde kan blive i testsættet, så en gentagelse bliver synlig. Det forventede
resultat skal beskrive, hvad produktet lover. Når en ændring er bevidst, så opdatér forventningen
og angiv de eksisterende anvendelser, der nu skal følge et andet forløb.

## Hvorfor det betyder noget

Virkningen når ofte længere end den redigerede kode. En mængde i stedet for en liste kan fjerne
dubletter og flytte rækkefølgen i en rapport. En datofunktion kan forstå et nyt format og afvise
et tomt felt accepteret i en anden del af programmet. En automatiseret test gør det muligt at
knytte en konkret følge til den aktuelle ændring. Det er særligt nyttigt for integrationer, som
udvikleren sjældent kører lokalt.

Ved en lille ændring kan man begynde med den nærmeste fælles regel og et par virkelige,
forskellige kald. Undersøg, om standardvalg, grænser, fejltilstande eller allerede gemte data kan
blive påvirket. Ved større ændringer kan svartid eller tilgængelighed være lige så vigtigt som de
enkelte værdier. Vælg et bevis, der passer til konsekvensen af en overset fejl. En enhedstest kan
fastslå en omregning præcist. For tastaturbetjening kan det kræve en rigtig browser og den vej,
en bruger tager.

Eksemplets navn kan forklare, hvorfor reglen bevares. »Tom dato forbliver tom, når gamle sager
eksporteres« fortæller mere end »forløb tre består«. Vis de værdier, der har betydning, og det
forventede resultat. Den næste udvikler kan da bedømme, om et nyt krav tilsigtet ændrede reglen,
eller en fejl har ramt det gamle forløb.

## Sådan ser det ud i praksis

Forestil dig en CSV-eksport med et nyt valg: medtag arkiverede konti. Standardeksporten skal
fortsat udelade dem. Aktive konti holder rækkefølgen efter kontoreference, og et manglende felt
for seneste kontakt er stadig tomt. Det nye valg tilføjer arkiver uden at gentage aktive rækker.
Sæt to aktive konti i omvendt rækkefølge og én arkiveret konto ind i prøvedataene. Lad datoen
mangle for én af de aktive. Kør begge forløb gennem den virkelige eksport.

Sammenlign referencerne, deres rækkefølge og det tomme datofelt i standardforløbet. Med valget
slået til skal hver konto forekomme én gang. Medtag et navn med et komma. En eksport, der blot
lægger tekst sammen, kan ramme det rigtige antal rækker og stadig placere værdier i forkerte
kolonner. Læs filen med samme type læser som en reel modtager. Hold eksemplet lille nok til at
gennemgå.

Kontrollér, at testen opdager en faktisk regression. Lad midlertidigt standardeksporten medtage
arkiver, eller fjern anførselstegnene i feltet med komma. Kontrollerne skal give forskellige og
tydelige fejl. Gendan den korrekte kode, og kør igen. En kontrol af, om der findes en fil, kunne
overse begge fejl. Et forsøg uden arkiverede konti beskytter desuden den gyldige tomme
udvælgelse.

Vores [note om understregninger og skriftdelinger i
Safari](/da/notes/safari-underline-font-subset/) viser, at et forsøg har en grænse. En ændring af
CSS så ud til at rette Chromium, mens Safari stadig trak linjen gennem bogstavernes nedstreger.
En test af den adfærd skal se den virkelige gengivelse i de browsere og situationer, den dækker.
Noten viser diagnosen og de faktiske observationer. En regressionstest kan fastholde det, som
undersøgelsen lærte os.

## Hvor det går galt

Antallet af tests siger ikke, hvilke forløb de dækker. Mange enkle kontroller kan stå grønne,
selv om ingen kører den integration, der læser gamle data. Vælg forsøg efter faktiske
arbejdsgange, inddata og berørte afhængigheder. Hvis et problem slap igennem, så beskyt det
konkrete forløb og efterprøv, at testen afviser den gamle fejl.

Man kan også sammenligne for meget. Et komplet øjebliksbillede ændrer sig med tilfældige
identifikatorer eller tidspunkter. Hvis rækkefølgen er en aftale, bør testen bevare den. Hvis
aftalen kun handler om et sæt poster, så sammenlign sættet og se særskilt efter dubletter.
Gennemgå en tilsigtet ændring af forventningen lige så omhyggeligt som en kodeændring.

Til sidst gør ustabile tests fejl svære at fortolke. Vent på en observerbar tilstand med en
tidsgrænse, brug kendte data, og ryd tilstanden op mellem forsøg. Behold større kontroller dér,
hvor virkelige samspil skal undersøges. Små, hurtige kontroller kan ligge tættere på udviklingen.
Kombinationen giver beviser på flere niveauer.

## Læs mere

- [NASA's håndbog om regressionstest af
  software](https://swehb.nasa.gov/spaces/SWEHBVC/pages/50889419/SWE-191+-+Software+Regression+Testing)
- [pytest-dokumentationen om parametrisering af
  testtilfælde](https://docs.pytest.org/en/stable/how-to/parametrize.html)
- [Enhedstest i Software Engineering at
  Google](https://abseil.io/resources/swe-book/html/ch12.html)

<https://engineer.company/da/glossary/regression-testing/>
