{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/software/","content_markdown":"# Software\n\n## Hvad det er\n\nSoftware er alt det i et computersystem, som man ændrer ved at skrive frem for ved at lodde:\nprogrammerne, de data, de har med sig, og de indstillinger, der styrer dem. Danske fagfolk bruger\ndet engelske ord, i bestemt form softwaren, mens det ældre danske programmel mest ses i gamle\nstandarder og kontrakter. Et enkelt stykke software kaldes et program, og noget, en person åbner\nfor at løse en opgave, hedder som regel en applikation eller en app. Når nogen siger »koden«, mener\nde typisk den kildetekst, en udvikler redigerer.\n\nModstykket er hardware, den fysiske maskine, og firmware ligger imellem de to. NIST's ordliste\ntrækker grænsen ved ændring: software er programmer og tilhørende data, som kan skrives eller\nændres, mens de kører, og firmware er den slags, der ikke kan ændres under kørslen. Styresystemet\npå en bærbar er software, koden i tastaturets controller er firmware, og selve tastaturet er\nhardware.\n\nInden i softwaren findes der lag. Systemsoftware som et styresystem eller en driver styrer\nmaskinen. Applikationssoftware gør noget for et menneske: et regneark, et bookingsystem, en\nbeskedklient. Imellem dem ligger biblioteker og pakker, færdige dele, som begge slags bygges af, og\ni et moderne produkt er langt det meste af koden kommet den vej i stedet for at være skrevet til\nlejligheden.\n\nEn sidste skelnen får betydning senere. Kildekode er det, mennesker skriver og læser, og en\ncompiler eller en fortolker gør den til instruktioner, som en processor udfører. Begge dele er\nsoftware, men de kan ikke bytte plads, når man køber. Får man kun de kompilerede filer udleveret,\ner det kun leverandøren, der kan ændre dem.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nDen, der bestiller, køber eller lejer software, vælger samtidig, hvem der skal holde den ved lige.\nDet, der gør software tillokkende, nemlig at en kopi intet koster, og at en ændring efter levering\ner billig sammenlignet med at bygge en maskine om, er også grunden til, at den aldrig bliver\nfærdig. Komponenterne udsender rettelser. Styresystemer og browsere udfaser grænseflader. En dag\noffentliggøres en sårbarhed i et bibliotek, som ingen på holdet husker at have valgt. Alt det lander\nsom arbejde hos den, der ejer koden.\n\nDe gængse veje fordeler arbejdet forskelligt:\n\n- **Lejet som tjeneste.** Leverandøren står for opdateringer og servere. Til gengæld arver man\n  deres udgivelsesplan, deres priser og besværet ved at skifte, og ens data ligger hos dem.\n- **Licenseret og drevet selv.** Man bestemmer selv, hvornår der opgraderes, og står så også selv\n  for opgraderingen, backuppen og sikkerhedsrettelserne.\n- **Bygget til formålet.** Den passer til arbejdsgangen i stedet for omvendt, og vedligeholdelsen\n  hører til ejeren, så længe systemet kører. Om valget var klogt, afgøres af udgifterne efter\n  lanceringen.\n- **Open source.** Under en licens, der opfylder Open Source Definition, må man bruge, undersøge,\n  ændre og videregive koden. Nogen skal stadig lægge opdateringerne ind, og gratis at hente er en\n  anden egenskab end gratis at drive.\n\nUanset vej er der to spørgsmål, som er værd at stille, før man skriver under. Hvad får man\nudleveret til sidst: kildekoden, vejledningen til at bygge den og en liste over, hvad den består\naf? Og hvordan vil leverandøren holde den sikker? NIST's Secure Software Development Framework er\nblandt andet skrevet til den anden samtale, fordi det giver køber og leverandør et fælles sprog om\nudviklingspraksis. Til det første spørgsmål beskriver en rapport fra NTIA en software bill of\nmaterials, forkortet SBOM, som en formel optegnelse over de komponenter, der indgår i softwaren,\nog over deres plads i forsyningskæden. At bede om sådan en stykliste er en billig måde at se, hvor\nmeget af det, man betaler for, der er skrevet af andre.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nPå én platform blev sikkerhedsarbejdet flyttet fra mavefornemmelse til byggeprocessen. I et\n[løbende sikkerhedsprogram](/da/portfolio/ran-a-continuous-security-scanning-programme/)\ndannes der en SBOM ved hvert build med Anchore og Syft, Dependabot holder øje med 6 økosystemer,\nCodeQL analyserer koden, ZAP tester den kørende instans, og hver GitHub Action fra tredjepart er\nlåst til en commit-hash frem for et tag. Ved siden af automatikken ligger 21 skriftlige\nsikkerhedsaudits, heriblandt en trusselsmodel. En sårbarhed, som de konfigurerede tjek genkender, kan få buildet til at fejle. Siden nævner også prisen: mængden af fund skal\nsorteres løbende, og det arbejde holder aldrig op.\n\nVejen fra ændring til drift er den anden halvdel. Hvor udgivelser havde hvilet på, at nogen huskede\nen række manuelle trin og udførte dem lidt forskelligt hver gang,\n[sparede automatiserede bygge-, test- og udrulningspipelines anslået 4.000 timer](/da/portfolio/streamlined-ci-cd-processes-saving-4000-hours/),\nog udgivelserne blev både hurtigere og mere pålidelige. Gevinsten kom af, at forløbet var det samme\nhver gang, og ikke af, at folk passede ekstra godt på.\n\nGrænsen mellem software og hardware er helt konkret på et reparationsbord.\n[Reparationer af bærbare computere](/da/portfolio/diagnosed-and-repaired-laptop-hardware/)\nomfattede skærme, hængsler, tastaturer og bundkort og desuden softwareproblemer på Linux, Windows\nog Mac. En bærbar, der ikke vil starte, kan have fejlen i laderen, bundkortet eller batteriet, så\narbejdet begyndte med at finde den egentlige fejl, før noget blev rørt.\n\n## Hvor det går galt\n\n### En sikkerhedsadvarsel bliver til en uges udgravning\n\nDer offentliggøres en sårbarhed i en udbredt komponent, og ingen kan sige, hvilke af\norganisationens systemer der indeholder den. Overblikket fandtes kun i folks hoveder og i\nlåsefiler, som ingen læser, så det skal stykkes sammen under tidspres, system for system. Dan en\nSBOM som en del af hvert build, og gem den sammen med den udgivelse, den beskriver. Så bliver\nspørgsmålet »er vi ramt?« til en søgning.\n\n### Udgivelser afhænger af, hvem der laver dem\n\nUdrulningen virker, når én kører den, og går i stykker, når en anden gør det, og forskellen viser\nsig at være et trin, der kun findes i nogens hukommelse. Hver udgivelse bliver en lille\nimprovisation. Læg hele vejen ind i en udrulningspipeline, der bygger, tester og udruller på samme\nmåde hver gang, og behandl hvert manuelt trin, der er tilbage, som en fejl, der skal fjernes.\n\n### Budgettet slutter ved lanceringen\n\nEfter to eller tre år føles hver opdatering risikabel, frameworket er flere hovedversioner bagud,\nog det eneste forslag på bordet er at skrive det hele om. Softwaren blev betalt som en bygning og\nderefter ladt i fred, mens alt omkring den flyttede sig. Sæt en fast post af til vedligeholdelse,\nopgradér afhængigheder i små, regelmæssige skridt, mens hvert skridt stadig er lille, og regn med,\nat platformene nedenunder ændrer sig i deres eget tempo.\n\n### Navnet står fast, mens koden bag det skifter\n\nDet samme build giver forskellige resultater to dage i træk uden et eneste commit imellem. Et sted\npeger en reference på et mål, der flytter sig: et versionsinterval, et `latest`-tag eller en\nCI-action, der hentes via et tag, som ejeren kan flytte. Lås tredjepartskode til en præcis version\neller, hvor tags kan flyttes, til en commit-hash, læg låsefilen i versionsstyring, og lad en bot\nforeslå opdateringerne, så hver ændring kommer som en diff, man kan gennemgå.\n\n## Læs mere\n\n- [NIST CSRC Glossary: software](https://csrc.nist.gov/glossary/term/software) — de definitioner,\n  NIST's publikationer bruger, herunder den, der skiller software fra firmware.\n- [NIST SP 800-218, Secure Software Development Framework](https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/218/final)\n  — grundlæggende praksis for at udvikle software med færre sårbarheder, skrevet så købere kan\n  bruge den over for leverandører.\n- [NTIA: The Minimum Elements for a Software Bill of Materials](https://www.ntia.gov/report/2021/minimum-elements-software-bill-materials-sbom)\n  — hvad en liste over komponenterne i et stykke software skal indeholde for at være til nytte.\n- [The Open Source Definition](https://opensource.org/osd) — de ti kriterier, en licens skal\n  opfylde, før software under den regnes for open source.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/software/\u003e\n","date_modified":"2026-11-12T05:34:23Z","description":"Hvad der tæller som software, hvor grænsen til hardware går, hvorfor det koster løbende at eje den, og hvordan man ved, hvad man har leveret.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/software/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/software/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/software/","json":"https://engineer.company/da/glossary/software/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/software/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/software/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er software?","url":"https://engineer.company/da/glossary/software/","version":1}