{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/","content_markdown":"# VPN\n\n## Hvad det er\n\nEn VPN, kort for virtuelt privat netværk, er et sæt tunneler eller mærkede stier, der lader en\nlukket gruppe maskiner nå hinanden på deres egne adresser og ruter, uanset hvilke net pakkerne\nkrydser undervejs. IETF's terminologi ser det som et spørgsmål om adskillelse frem for\nhemmeligholdelse: gruppen holdes adskilt fra andre brugere, og kryptering nævnes som en mulig\ntilføjelse, der ligger uden for arbejdsgruppernes mandat. I hverdagen dominerer to former. En\nsite-to-site-VPN forbinder hele netværk, for eksempel et kontor og et cloudprojekt, gennem en\ngateway i hver ende. En fjernadgangs-VPN, på engelsk remote access, forbinder én bærbar eller én\ntelefon med et netværk, den befinder sig langt fra.\n\nMeget forskellige teknologier deler navnet. IPsec beskytter IP-pakker inde i netværksstakken på en\nvært eller en sikkerhedsgateway og bruger typisk IKEv2 til at forhandle sine nøgler; det er den protokol, de\nfleste firewalls, routere og administrerede cloudgateways taler. WireGuard er en nyere tunnel, der\nviser sig som et almindeligt netværksinterface, kører over UDP, kender hver peer på en offentlig\nnøgle og bevidst tilbyder ét fast sæt krypteringsalgoritmer i stedet for en menu at forhandle om.\nOpenVPN kører som en proces i brugerrummet og etablerer sine nøgler med TLS. Operatørernes VPN'er,\nbygget på BGP og MPLS, holder kunderne adskilt i en udbyders backbone og giver ifølge deres egen\nspecifikation ingen kryptografisk fortrolighed overhovedet. Når en kontrakt, et diagram eller en\nfirewall-leverandør siger VPN, betaler det sig at spørge, hvilken af dem der menes.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nDen beslutning, en VPN som regel afgør, er, hvordan to steder, der skal tale sammen, kan gøre det\nuden at lægge tjenesten imellem dem ud på det åbne internet. En database, som kun en pipeline i en\nanden cloud læser, et internt adminpanel, et backupmål: hver af dem kan lytte offentligt bag et\nlogin eller lytte på en privat adresse, som kun tunnelen gør tilgængelig. Den anden mulighed\nskærer det, en scanner kan finde, ned til én port på gatewayen, og til forbindelser mellem\nlokationer er det stadig det enkle og velkendte svar.\n\nWireGuard eller IPsec er det næste spørgsmål, og som regel afgør den anden ende det. Er den ende\nen firewall-appliance, en cloududbyders administrerede gateway eller en partners netværksteam, er\nIPsec ofte det eneste, der er at vælge imellem, og interoperabilitet vejer tungere end elegance.\nEr begge ender Linux-maskiner, man selv har styr på, er WireGuard hurtigere at sætte op og lettere\nat gennemskue: én kort konfigurationsfil pr. side, én offentlig nøgle pr. peer og en liste over de\nadresser, hver peer må sende fra. Designartiklen opgør Linux-implementeringen til under 4.000\nlinjer kode, lille nok til at blive gennemgået linje for linje, mens en IPsec-opsætning på Linux\nparrer kernens pakketransformation med en separat dæmon til nøgleudveksling og en længere liste af\nvalg, som begge sider skal være enige om.\n\nDriftsomkostningen er sjældent softwaren, som følger med Linux og med de fleste firewalls.\nOmkostningen er opmærksomhed. Tunneler falder om natten, nøglefornyelsen går i stykker timer\nefter, at nogen har ændret en indstilling i den anden ende, og det eneste symptom er stilhed:\npakker går ind, og intet kommer tilbage. En tunnel fortjener samme behandling som enhver anden\nproduktionstjeneste, med sit eget sundhedstjek, sin egen alarm og en skriftlig note om, hvem der\nejer hver ende.\n\nEn VPN er også det forkerte værktøj nogle steder. Giver man hver fjernmedarbejder en fuld tunnel\nind i kontorets netværk, får personen adgang til et helt subnet, når behovet var én applikation,\nog når forbindelsen først er oppe, har alt på det subnet en tendens til at stole på dem. Adgang\npr. applikation, hvor hver forespørgsel autentificeres for sig, og som oftest sælges under navnet\nzero trust, passer bedre, når brugerne er mennesker og målene er webapplikationer. Forbrugerapps,\nder reklamerer med VPN for privatlivets skyld, er en tredje ting igen: de flytter tilliden fra\ninternetudbyderen til VPN-firmaet og kan skjule den oprindelige afsender-IP-adresse for de websteder, trafikken\nsendes til, men garanterer ikke i sig selv anonymitet.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nFra 2022 til 2024 kørte sikker trafik mellem Google Cloud og on-premises Linux-systemer over\n[otte WireGuard- og IPsec-tunneler, administreret og fejlfundet som ét sæt](/da/portfolio/managed-8-wireguard-and-ipsec-vpn-connections/).\nDe havde været skrøbelige og langsomme at diagnosticere, og en død tunnel kunne kappe\nkommunikationen mellem miljøerne. Konfigurationen blev standardiseret, så ingen tunnel forblev et\nsærtilfælde, tunnelernes tilstand blev overvåget, og de tilbagevendende problemer med routing og\nnøgleudveksling blev rettet ved roden i stedet for at blive ryddet væk med en genstart. Derefter\nkørte alle otte pålideligt, og de tilbagevendende forbindelsesproblemer holdt op.\n\nI de samme år havde en organisation brug for data fra et fjernt data warehouse, der lå bag en\nIPsec-VPN. For\n[seks ETL/ELT-pipelines, der fodrede Google BigQuery](/da/portfolio/designed-and-ran-6-etl-elt-pipelines/),\nvar tunnelen det første led i kæden: sikre forbindelser til den beskyttede server blev etableret,\nså hentningen kunne køre uden opsyn. Planlagte job hentede derefter komprimerede arkiver med\nParquet-, CSV- og .bak-filer, gendannede dem, lagde dem i staging-skemaer i MSSQL og PostgreSQL og\nindlæste resultatet i BigQuery. Med alle led automatiseret tog hele kæden, fra download til\nBigQuery, under 20 minutter mod mindst 3 timers manuelt arbejde før, og dataene blev synkroniseret\ndagligt i stedet for ugentligt. VPN'en er den mindst\nsynlige del af det resultat og den del, alt andet hviler på: en pipeline, der ikke kan nå sin\nkilde, stopper ved første trin, uanset hvor god SQL'en bag den er.\n\n## Hvor det går galt\n\n**Store pakker forsvinder, mens små kommer igennem.** Hver tunnel lægger sine egne headere til, så\nden største pakke, der kan være inden i, er mindre end det, stien udenfor tillader. En\nWireGuard-datapakke lægger 32 byte fast overhead til før de ydre UDP- og IP-headere, omkring 60 byte i alt over\nIPv4 og 80 over IPv6, ud over eventuel padding af pakken. Når tunnelens MTU er sat for højt, og stien smider de ICMP-beskeder væk, der\nskulle melde det, virker ping og et SSH-login, mens filoverførsler og TLS-handshakes hænger. Test\nmed en pakke i fuld størrelse, der ikke må fragmenteres, og sænk derefter interfacets MTU eller\nbegræns TCP's segmentstørrelse, så pakkerne kan komme igennem.\n\n```sh\n# Hvornår hver WireGuard-peer sidst fuldførte et handshake, som Unix-tid\nwg show wg0 latest-handshakes\n# En pakke på 1.420 byte, der ikke må fragmenteres undervejs\nping -M do -s 1392 -c 3 10.0.0.2\n# Hvilket interface og hvilken rute kernen vælger til en fjern vært\nip route get 10.20.0.5\n```\n\n**To lokationer har valgt de samme adresser.** Private intervaller som 10.0.0.0/8 og\n192.168.0.0/16 bliver genbrugt overalt, og forbinder man to netværk, der begge bruger 10.0.0.0/24,\nkan en router ikke afgøre, hvilken side en pakke skal til. Planlæg intervallerne før den første\ntunnel, eller accepter adresseoversættelse i den ene ende, som gør hver loglinje og hver\nfirewallregel derefter mere indviklet.\n\n**Tunnelen er oppe, og ruten er forkert.** En peer kan vise et frisk handshake, mens trafikken\nstadig forlader maskinen ad standardruten, fordi ruten til det fjerne subnet mangler, eller fordi\nWireGuards liste over tilladte adresser for den peer udelader det. I IPsec er modstykket traffic\nselectors, der er forskellige i de to ender. IKEv2 snævrer dem enten ind til overlappet eller\nafviser dem med en TS_UNACCEPTABLE-meddelelse, så en tunnel kan komme op og bære mindre, end nogen\naf siderne havde tænkt sig.\n\n**Nøglefornyelsen fejler længe efter ændringen.** Begge protokoller udskifter de aktive\nsessionsnøgler over tid, så en uoverensstemmelse, der er indført i den ene ende,\nfor eksempel et redigeret forslag eller en roteret nøgle, først kan vise sig,\nnår de aktuelle nøgler udskiftes. WireGuard starter en ny session cirka hvert\nandet minut, mens der går trafik. IPsec-levetider er lokal politik i hver ende\nog behøver ikke at være ens. For WireGuard skal alderen på det seneste\nvellykkede handshake vurderes sammen med den forventede trafik eller\nkontrolforespørgsler: et gammelt handshake fra en inaktiv peer er ikke i sig\nselv tegn på et svigt. Slå IKEv2's livstegnstjek til, ofte kaldet dead peer\ndetection, så en gateway opdager en tavs peer i stedet for at sende ud i et\nsort hul.\n\n**Forbundet bliver til betroet.** I mange fjernadgangsopsætninger bliver en bærbar på VPN'en\nbehandlet, som om den stod på kontoret, så ét stjålet login når alt på det subnet. Filtrér på\ngatewayen, hvad hver VPN-klient kan nå, behold autentificeringen på tjenesterne bag den, og beslut\nbevidst, om navneopslag og internettrafik går gennem tunnelen eller uden om den.\n\n## Læs mere\n\n- [RFC 4026, section 3.10](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc4026#section-3.10) — IETF's generelle\n  definition af en VPN og bemærkningen om, at kryptering ligger uden for arbejdsgruppernes mandat.\n- [WireGuard: Next Generation Kernel Network Tunnel](https://www.wireguard.com/papers/wireguard.pdf)\n  — designartiklen: cryptokey routing, handshaket og de timere, der styrer nøglefornyelsen.\n- [RFC 4301](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc4301) — sikkerhedsarkitekturen for IP, som enhver\n  IPsec-implementering følger.\n- [RFC 7296](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc7296) — IKEv2, herunder indsnævring af traffic\n  selectors, levetider som lokal politik og livstegnstjekket.\n- [RFC 4364](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc4364) — BGP/MPLS IP VPNs, operatørvarianten, med\n  overlappende adresserum og uden kryptografisk fortrolighed.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/vpn/\u003e\n","date_modified":"2026-11-09T21:50:25Z","description":"VPN til at forbinde kontorer, clouds og fjerne datakilder: WireGuard eller IPsec, hvad en tunnel koster i drift, og hvorfor de fleste nedbrud skyldes routing.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/","json":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er en VPN?","url":"https://engineer.company/da/glossary/vpn/","version":1}