{"canonical_url":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/","content_markdown":"# Zero trust\n\n## Hvad det er\n\nZero trust er en sikkerhedsmodel, hvor intet nyder tillid, blot fordi det\nbefinder sig et bestemt sted på netværket. NIST SP 800-207, den amerikanske\nføderale publikation, der beskrev modellen i 2020, definerer den som et\nparadigme rettet mod at beskytte ressourcer, ud fra den præmis at tillid aldrig\ngives implicit, men hele tiden skal vurderes. At sidde på kontorets netværk,\nvære på VPN'en eller stå i samme datacenter giver ikke i sig selv en anmodning\nnoget. Hver anmodning om en ressource afgøres for sig: hvem spørger, fra hvilken\nenhed, om hvad og under hvilke forhold. På dansk bruges det engelske navn, og i\nsammensætninger skrives det med bindestreg, som i zero trust-arkitektur,\nforkortet ZTA, der er betegnelsen for den plan, som omsætter modellen til\npraksis.\n\nNIST navngiver parterne præcist. Et subjekt er den eller det, der fremsætter en\nanmodning: en person, en tjeneste eller en enhed. En ressource er alt, hvad der\ner værd at beskytte, og publikationen regner printere og regnekraft med på linje\nmed data. Mellem de to står tre logiske komponenter. Politikmotoren (policy\nengine) afgør, om en anmodning imødekommes, og logger afgørelsen.\nPolitikadministratoren (policy administrator) fører den ud i livet: den åbner\neller lukker forbindelsen mellem subjekt og ressource og udsteder\nlegitimationsoplysninger eller tokens til netop den session. Håndhævelsespunktet\n(policy enforcement point) sidder i selve forbindelsen: det lukker sessionen\nigennem, holder øje med den og afbryder den, når det får besked på det.\n\nPublikationen forklarer skiftet med en lufthavn. Passagererne går gennem én\nkontrol, og bag den bevæger rejsende, besætning og lufthavnens personale sig\nrundt i terminalen og behandles alle som betroede. Terminalen er det, NIST\nkalder en zone med implicit tillid: et område, hvor alle nyder den tillid, det\nseneste kontrolpunkt gav dem. Et fladt kontornetværk fungerer på samme måde.\nZero trust gør zonen så lille som muligt ved at flytte afgørelsen og\nhåndhævelsen tættere på ressourcen.\n\n## Hvorfor det betyder noget\n\nDen ældre model trækker én grænse rundt om organisationen og stoler på det, der\ner indenfor. NIST's indvending er ligetil: når en angriber først er kommet\ngennem perimeteren, kan vedkommende bevæge sig frit fra system til system, og\nden slags uautoriserede sidelæns bevægelser har været en af de største\nudfordringer for de myndigheder, publikationen blev skrevet til. Grænsen passer\nheller ikke længere til arbejdet. Medarbejdere logger ind fra hjemmenetværk og\nhotelnetværk, private enheder får adgang til nogle systemer, og meget af det, de\narbejder i, kører i en andens cloud. NIST's antagelser følger heraf: det private\nnetværk er ingen zone med implicit tillid, en angriber kan allerede være på det,\nog medarbejdere, der arbejder andre steder fra, bør betragte det lokale netværk,\nde kobler sig på, som fjendtligt.\n\nDet, I vinder, er, at skaden kan holdes inde. Efter det tredje af NIST's syv\ngrundprincipper gives adgang pr. session med det mindste privilegium, opgaven\nkræver, og autentificering over for én ressource giver intet over for en anden.\nEn stjålen adgangskode eller en kompromitteret bærbar når så kun det, kontoen og\nenheden må nå, i det øjeblik og gennem ét håndhævelsespunkt, og ikke hele det\ninterne netværk. Afgørelserne efterlader også et spor. Politikmotoren\nregistrerer hver tildeling og hvert afslag, så spørgsmålet om, hvem der kunne nå\net system og hvorfor, besvares ud fra registreringer og ikke ud fra hukommelsen.\n\n## Sådan ser det ud i praksis\n\nTag et indkøbssystem, den slags system NIST foreslår at begynde med, fordi en\nafgrænset gruppe medarbejdere arbejder i det, i modsætning til e-mail, som hele\norganisationen er afhængig af. En indkøber åbner det fra en bærbar, som\nvirksomheden ejer. Anmodningen når håndhævelsespunktet foran systemet, som\nspørger politikmotoren. Motorens tillidsalgoritme vejer de input, NIST opregner:\nselve anmodningen, herunder enhedens styresystemversion og patchniveau;\ndatabasen over subjekter; databasen over aktiver; ressourcens egne krav, som kan\nangive et sikringsniveau for login eller afvise adresser i udlandet; og\ntrusselsinformation. En illustrativ afgørelse, med feltnavne, vi selv har valgt,\nog ikke noget produkts, kunne se sådan ud:\n\n```text\nanmodning  indkøber-17 på laptop-0417 -\u003e indkøbssystemet, læse og skrive\nsubjekt    indkøbsteamet; logget ind med en phishing-resistent nøgle\naktiv      virksomhedens enhed, opdateret styresystem, krypteret disk\nressource  kræver AAL2 eller højere, en administreret enhed, en dansk IP\ntrussel    afsenderadressen står i ingen af de trusselsfeeds, vi tjekker\nafgørelse  giv læse- og skriveadgang i denne session; log som godkendt\n```\n\nTildelingen gælder denne ene session og dette ene system. Når den samme indkøber\npå den samme bærbare åbner leverandørkontrakterne i et dokumentlager, træffer\nmotoren en ny adgangsafgørelse: autentificering over for den første ressource\ngiver ikke automatisk adgang til den anden. Konteksten\ntæller også. Et af NIST's eksempler er en regnskabsmedarbejder, der normalt\narbejder i kontortiden og pludselig beder om adgang til økonomisystemet midt om\nnatten fra et sted, motoren ikke genkender: en kontekstuel tillidsalgoritme kan\nda slå alarm og kræve, at subjektet først opfylder et strengere tillidsniveau.\nEt andet er en HR-medarbejder, der en almindelig dag læser 20 til 30\npersonalesager og så beder om mere end 100.\n\nTil tjenester i skyen påpeger NIST, at klienterne kan gå direkte til tjenesten,\nmens organisationens håndhævelsespunkter kontrollerer politikken undervejs, i\nstedet for først at blive ført ind i det interne netværk over en VPN. Alle disse\nafgørelser forudsætter et klart billede af, hvem der skal kunne nå hvad, og NIST\nbeder om en kortlægning af aktiver, subjekter, dataflow og arbejdsgange, før\nnoget bygges. Det forarbejde svarer til den samling, vi beskriver i vores case\nom\n[adgangsstyring med M365 og SSO](/da/portfolio/led-access-management-across-m365-and-sso/):\nidentiteter og adgange samlet i M365, 1Password, Red Hat SSO og OKTA SSO, least\nprivilege håndhævet og on- og offboarding standardiseret, så adgang blev givet\nog frataget hurtigt og ensartet.\n\n## Hvor det går galt\n\n**Det købes som et produkt.** NIST slår fast, at zero trust er et sæt vejledende\nprincipper og ikke én bestemt arkitektur, og at der ikke findes ét samlet sæt\nværktøjer eller tjenester til en virksomhed bygget på zero trust. En ny gateway\ntil fjernadgang med det rigtige mærkat på æsken ændrer ikke meget, hvis hvert\nsubjekt, den lukker ind, stadig kan nå hele netværket bagved. Se i stedet\novergangen, som NIST gør, som en rejse og ikke en udskiftning af det hele på én\ngang, og tag én forretningsproces ad gangen. Vurdér hvert produkt ud fra de\nprincipper, det skal opfylde, herunder om dets dataformater lader jer skifte til\nen anden leverandør senere.\n\n**Politikken skrives før kortlægningen.** Politikmotoren kan kun afgøre ud fra\ndet, den ved om subjekter, aktiver og processer. Hvor den viden er ufuldstændig,\nadvarer NIST, er det typiske resultat en forretningsproces, der går i stå, fordi\nmotoren afviser anmodninger af mangel på oplysninger, og skygge-it, altså\nsystemer sat op uden om it-afdelingens styring, gør det værre. Løsningen er\nførst at kortlægge aktiver, subjekter, dataflow og arbejdsgange, skygge-it\nmedregnet, og først derefter skrive kriterierne for den proces, der skal\nflyttes.\n\n**Administratorerne beholder fuld adgang.** I mange ældre opsætninger kan\nudviklere og systemadministratorer nå alle ressourcer, og NIST udpeger netop de\nkonti til ekstra opmærksomhed. Flytter man alle andre bag afgørelser pr.\nsession, mens administratorkontiene beholder deres faste rækkevidde, bliver de\nmest værdifulde loginoplysninger den korteste vej ind. Send derfor også de\nprivilegerede konti gennem den samme motor, giv dem den adgang, deres aktuelle\nopgave kræver, og brug logning og revision til at lære deres normale mønstre, så\nafvigelser springer i øjnene.\n\n**Politikmotoren bliver den nye perimeter.** Ingen ressource taler med en anden,\nmedmindre motoren og administratoren godkender det. Den, der har adgang til\nmotorens regler, kan lave uautoriserede ændringer eller rene fejl, og en\nangriber, der forstyrrer håndhævelsespunkterne eller administratoren, kan bringe\nforretningen i stå. Log og revidér derfor hver ændring af konfigurationen, kør\nhåndhævelsen i et forsvarligt sikret cloudmiljø eller repliker den flere steder,\nog giv de lagrede netværksdata og politikken den mest restriktive adgang af\nalle, kun fra dedikerede administratorkonti.\n\n**Alt håndhæves fra første dag.** Få politiksæt er rigtige i første forsøg, og\nNIST regner med en indkøringsfase, hvor anmodninger, der burde gå igennem,\nbliver afvist. Går man direkte til streng håndhævelse, bliver hvert hul i\npolitikken til medarbejdere, der står uden adgang til arbejde, de har brug for.\nKør i stedet den nye arbejdsgang i en tilstand, hvor afgørelserne kun\nrapporteres, et stykke tid. Imødekom de fleste anmodninger, sammenlign\nlogfilerne med den tilsigtede politik, og håndhæv kun det grundlæggende, som at\nafvise anmodninger, hvor MFA slår fejl, eller som kommer fra adresser, man ved\ner fjendtlige. Stram politikken, når det normale mønster er forstået.\n\n**MFA bliver målstregen.** MFA mindsker risikoen ved en stjålen adgangskode, men\nNIST påpeger, at en angriber med gyldige loginoplysninger, eller en ondsindet\ninsider, stadig kan nå alt det, kontoen har lov til. Hold derfor hver kontos\nrækkevidde snæver, og brug en kontekstuel tillidsalgoritme, der vejer tidspunkt,\nsted og mængde, så gyldige loginoplysninger, der bruges på en usædvanlig måde,\nstadig udløser en alarm.\n\n## Læs mere\n\n- [NIST SP 800-207, Zero Trust Architecture](https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/207/final)\n  — udgivet i august 2020: definitionen, de syv grundprincipper, de logiske\n  komponenter, truslerne og en køreplan for omlægningen.\n- [NIST SP 1800-35, Implementing a Zero Trust Architecture](https://csrc.nist.gov/pubs/sp/1800/35/final)\n  — NIST's praksisvejledning fra juni 2025, der beskriver 19 eksempler på\n  implementeringer bygget sammen med 24 samarbejdspartnere.\n- [NIST SP 800-207A](https://csrc.nist.gov/pubs/sp/800/207/a/final) — udgivet i\n  september 2023: adgangskontrol til cloud-native applikationer på tværs af\n  flere clouds, baseret på API-gateways, sidecar-proxyer og tjenesteidentiteter\n  frem for netværksadresser.\n- [NIST SP 800-63B-4](https://pages.nist.gov/800-63-4/sp800-63b.html) — de\n  sikringsniveauer for autentificering, som en ressources krav kan henvise til,\n  hvoraf AAL3 kræver phishing-resistens.\n\n\u003chttps://engineer.company/da/glossary/zero-trust/\u003e\n","date_modified":"2026-11-09T21:50:25Z","description":"Sådan erstatter zero trust tilliden til netværket med en afgørelse for hver anmodning, hvad NIST's politikmotor vejer, og hvor omlægningen går i stå.","formats":{"gemtext":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/index.gmi","gopher":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/gophermap","html":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/","json":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/index.json","markdown":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/index.md","pdf":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/index.pdf"},"kind":"page","language":"da","title":"Hvad er zero trust?","url":"https://engineer.company/da/glossary/zero-trust/","version":1}