Har etableret et engelsk/dansk internationaliseringssystem med linter‑håndhævet ordforråd og et budget på 400 linjer pr. namespace.

Situation. NextMariner kører på engelsk og dansk, og oversættelsessystemer har det med at vokse ud i et rod. Filerne vokser uden grænse, nøgler lækker — til stede i ét sprog, manglende i det andet — og de sprogspecifikke konventioner anvendes ujævnt, så ét sprog ender med at læse, som om det var oversat af et udvalg, der ikke talte sammen. For et professionelt produkt er det ikke en lille skønhedsfejl; det læses som sjusk.

Opgave. Internationaliseringssystemet skulle skalere — holde begge sprog konsistente og korrekte og filerne til noget, et menneske stadig kunne vedligeholde et år inde.

Handling. Det er bygget på next‑intl med regler, som værktøjerne faktisk håndhæver. Den danske side har et låst ordforråd og en låst stil — literal æøå, det uformelle “du”, de rigtige imperative accenter, og semantiske mappinger for sammensatte ord, så de oversættes efter betydning frem for ord‑for‑ord — og en linter holder den til det. Der er et hårdt budget på 400 linjer pr. namespace, med en split‑and‑merge‑tilgang, så et stort område deles i nestede filer, der merges rent tilbage, i stedet for at én fil vokser i det uendelige. Et linter‑tjek sammenligner nøgler på tværs af sprog, så intet lækker eller mangler. Og lagrede overrides merges katalogdrevet frem for med skrøbelige top‑niveau‑fallbacks — den samme deep‑merge‑idé, der blev brugt til præferencer.

Resultat. Begge sprog forbliver korrekte og konsistente, og filerne forbliver vedligeholdelige, efterhånden som antallet af strenge klatrer. Sprogkvalitet blev til noget, værktøjerne garanterer ved hver commit, frem for noget, der stille og roligt forringes, hver gang nogen tilføjer en streng i en fart.